Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
78 Cards in this Set
- Front
- Back
Ved en obj. undersøgelse ses sclera både over og under cornea og iris.
1.1: Angiv hvad dette er udtryk for, hvilken betegnelse det har og ved hvilken metabolisk sygdom det kan ses. |
1.1: Årsagen kan være hyperthyroidisme, overproduktion af T4 og T3.
|
|
1.2: Angiv hvordan øvre og nedre øjenlåg under normale forhold forholder sig til cornea. |
1.2 |
|
1.3: Redegør kort for tårenes vitale betydning for øjet. |
Funktion: Fugter cornea og conjunctiva. Anti-infektiøst; IgA, lysozym og lactoferrin Består af 3 komponenter: Yderst: lipidholdigt lag fra gl. ciliares og Meibomske kirtler Miderst: Vandigt lag fra gl. lacrimales Inderst: Vandbindende mucinlag fra bægerceller og conjunctivale epithelceller. |
|
1.5: Angiv lagene i et øjenlåg nævnt udefra. |
Hud Subcutis M. orbicularis oculi, pars palpebralis Tarsus og septum orbita Gl. tarsales Conjunctiva |
|
1.6: Redegør kort for øjenlågenes fibrøse skelet. |
Dannes af tarsus og septum orbitale. Tarsi er tykke halvmåneformede bindevævsplader. - Tarsus superior har en højde på 1 cm, tarsus inferior 0,5 cm. - De to tarsi er hæftet ved septum orbitale. Lig. palpebrale lateralt: hæfter de to tarsi til os zygomaticum
Tarsi afstiver øjenlågene og beskytter cornea
M. levator palpebrae superioris hæfter i øvre øjenlåg.
|
|
Benævn øjenlågenes muskler og deres innervation. |
M. Orbicularis oculi (n. Facialis)
M. levator palpebrae superioris (n. occulomotorius)
Mm. Tarsales (Ganglion cervikale superius) |
|
Beskriv M. Orbicularis Oculi
|
Øjets mimiske muskel - N. facialis Pars palpebralis - tynd proximal del Pars orbitalis - tykke perifere del Pars lacrimalis - profundt for tåresækken.
Alle hæfter i huden og i Lig. Palpebrale mediale og laterale
Funktion: - Udvider tåresækken
Perifer facialisparese vil ramme musklen på samme side |
|
1.11: Angiv navn og innervation for de muskler der fremkalder øjenlågets åbne- og lukkebevægelser. |
Åbne - M. tarsales (sympatikus)
Lukke - M. Orbicularis Oculi (N. facialis) |
|
1.12: Angiv udspring, forløb og insertion af m. levator palpebrae superioris. |
(N. Oculomotorius) Udspring: Bagtil i orbita, over anulus tendineus communis
Forløb: Løber fremad, under loftet i orbita
Insertion: Fortil. Profund via sene til tarsus superior Superficielt i huden, med strøg gennem øvrig muskulatur. |
|
1.13: Benævn de muskler der kan være påvirket ved ptosis (nedhængning af øverste øjenlåg) og angiv musklernes innervation. |
M. Tarsales (Sympatikus) M. Levator palpebrae superioris (N. oculomotorius) = kraftigst symptom |
|
1.14: Angiv hvorledes øjenlågenes funktion påvirkes ved lammelse af henholdsvis n. oculomotorius, n. facialis og truncus sympaticus på halsen. |
N. Oculomotorius: ptose på samme side = lam M. levator palpebrae superioris N. Facialis: = lam M. Orbicularis Oculi - Perifer: manglende evne til at blinke og knibe øjet - Central: Ingen Sympatikus: Let ptose |
|
Angiv virkningen af en beskadiget N. Oculomotorius på øjenlåg og pupil. |
Ptose Dilateret pupil (Mydriasis) |
|
Angiv virkningen af en beskadiget sympatisk grænsestreng på halsen, på øjenlåg og pupil. |
Let ptose Konstriktion (Miosis) |
|
1.16: Angiv beliggenhed, udmunding og funktion af gll. tarsales/Meibomske kirtler |
Beliggenhed: Ligger i øjenlågene, bag ved tarsalpladen.
Udmunding: Hver kirtel udmunder med en åbning på øjenlågskanten
Funktion: Danner det lipidholdige yderste lag af tårefilm. Sørger for at øjenlåget slutter tæt til øjet.
OBS: Infektion i kirtlerne = Indre Bygkorn |
|
Hvor er betændelsen lokaliseret ved et ydre bygkorn? |
I talgkirtlerne Gl. Ciliares ELLER Apokrine svedkirtler Mollske kirtler |
|
Beskriv gl. lacrimalis (størrelse, beliggenhed, opdeling, udmuding) |
Størrelse og form som en mandel
Ligger opadtil lateralt i en benet fordybning, indenfor orbitalkanalen.
Opdeles af af senes fra M. Levator palpebrae superioris
Udmunder med 10-20 udsørselsgange i den conjunctivale omslagsfold. |
|
Benævn de strukturer tårevæsken passerer fra kirtel til næsehule, herunder hvor i næsehulen tårevæsken føres ind. |
1. Conjunctiva og cornea 2. Laccus lacrimalis 3. Punctum lacrimale 4. Canaliculus lacrimalis 5. Saccus lacrimalis 6. Ductus nasolacrimalis 7. Meatus nasi inferior. CLP CS DM
|
|
Hvilken hjernenerve fører sekretoriske tråde til gl. lacrimalis? |
N. Facialis |
|
Benævn de nerver de sekretoriske tråde føres frem til gl. lacrimalis i. |
N. Facialis N. Petrosus major Ganglion pterygopalatinum N. Maxillaris N. Zygomaticus N. Lacrimalis |
|
Hvor danner sekretoriske tråde til gl. lacrimalis synapse? |
Ganglion pterygopalatinum |
|
Angiv navn og beliggenhed for den kerne de sekretoriske tråde til Gl. lacrimalis kommer fra. |
Nc. Salivatorius superior Pons kaudalt |
|
Angiv navn og beliggenhed i orbita af tre af de større huller og kanaler, som forbinder orbita med naboregionerne. |
Fissura orbitalis superior - danner grænse mellem loft og lateralvæg Fissura orbitalis inferior - danner grænse mellem gulv og lateralvæg Canalis opticus - gennem loftet |
|
Benævn de 3 naboregioner de 3 store huller fra orbita danner kontakt til. |
Fissura orbitalis superior - Fossa cranii media
Fissura orbitalis inferior - Fossa infratemporalis
Canalis opticus - Fossa cranii anterior |
|
Angiv beliggenhed af ganglion ciliare |
Bagest i orbita Bag bulbus oculi Mellem N. opticus og M. rectus lateralis |
|
Gør kort rede for ganglion ciliares rødder |
1. Motorisk rod: præganglionære parasympatiske fibre
2. Sensorisk rod til N. nasociliaris fører sensorisk fra øjeæblet
3. Sympatisk rod, med postganglionære sympatiske fibre fra ganglion cervikale superius |
|
Benævn de nerver der forbinder ganglion ciliares med bulbus oculi, og angiv disses funktionelle trådkomponenter. |
NN. ciliares breve Fører alle 3 slags trådkomponenter
1. Motorisk 2. Sensorisk 3. Sympatisk |
|
Redegør kort for forløb og relationer af a. ophthalmica fra arteriens afgang til den er nået ind i orbita. |
A. Opthalmica Afgår fra A. Carotis interna i sinus cavernosus Gennem canalis opticus, i fælles duraskede med N. opticus (inferolateralt placeret)
Videre til orbita (medialt placeret, mellem N. Opticus og m. rectus superior) |
|
Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen: A. Centralis retinae |
Retina - endearterie |
|
Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen: AA. Ciliares |
Årehinden Corpus ciliare Iris |
|
Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen: A. lacrimales |
Gl. lacrimalis Palpebrae |
|
Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen: A. Supraorbitalis |
Regio frontalis |
|
Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen: A. Ethmoidalis anterior |
Cellulae ethmoidales anteriores Forrest 1/3 af næsehulen |
|
Angiv forsynings område fra A. opthalmica grenen: A. Ethmoidalis posterior |
Cellulae ethmoidalis posteriores |
|
Angiv de venøse kommunikationer mellem sinus cavernosus og ekstrakranielle vener. |
Der er via VV. opthalmicae kommunikation mellem V. angularis (fra V. Facialis) og sinus cavernosus
V. Angularis --> V. opthalmicae --> Sinus cavernosus |
|
Bevævn nerverne med relation til sinus cavernosus |
(3) N. Oculomotorius (4) N. trochlearis (5.1) N. Optalmicus (5.2) N. Maxillaris (6) N. Aducens |
|
Angiv nerverne til øjeæblets muskler. |
N. Oculomotorius N. Trochlearis N. Abducens |
|
Beskriv for N. Oculomotorius 1. Apparante udspring 2. Duraperforation 3. Beliggenhed i sinus cavernosus |
1. Fossa interpeduncularis 2. Ud for processus clinoideus posterior 3. Øverst i lateralvæggen |
|
Beskriv for N. Trochlearis 1. Apparante udspring 2. Duraperforation 3. Beliggenhed i sinus cavernosus |
1. Bagfladen af mesencephalon 2. I den frie kant af tentorium cerebelli 3. I lateralvæggen under N. occulomotorius |
|
Beskriv for N. Abducens 1. Apparante udspring 2. Duraperforation 3. Beliggenhed i sinus cavernosus |
1. I furen mellem pons og medulla oblongata 2. I fossa cranii posterior på clivus 3. Inde i sinus |
|
Angiv virkning af isoleret kontraktion af m. obliquus inferior og dens innervation |
Drejer øjet opad lateralt N. Oculomotorius |
|
Benævn de muskler der delvist kan kompensere for lammelse i M. Rectus lateralis |
M. Obliquus superior M. Obliquus inferior Vil begge dreje øjet lateralt |
|
Angiv hvorfor M. Rectus superior og inferior er i stand til at dreje øjet lateralt. |
De har begge et skråt træk på øjeæblet |
|
Angiv for M. Rectus inferior 1. Udspring 2. Insertion 3. Innervation |
1. Udspring: fra seneringen anulus tendineus communis 2. Insertion: I sclera, på den forreste del af bulbus underside 3. Innervation : N. Oculomotorius |
|
Angiv M. Obliquus superiors innervation. |
N. Trochlearis |
|
Redegør for M. Obliquus superior Forløb Funktion |
- Udspringer fra orbitas medialvæg - Løber frem superiort for orbita - Ind gennem en senering, trochlea, på os lacrimale. - Bagud til hæfte på posterolaterale del af bulbus i sclera
Funktion: Roterer bulbus oculi nedad lateralt |
|
Angiv for N. Oculomotorius - Kerner og deres beliggenhed - Apparant udspring - Hvilke muskler den innerverer |
Nc. N. oculomotorius - Mesencephalon
Apparant udspring Fossa interpeduncularis
Muskler: (4) M. Rectus mediale M. Rectus Superior M. Rectus Inferior M. Obliquus inferior |
|
Angiv for N. Trochlearis - Kerner og deres beliggenhed - Apparant udspring - Hvilke muskler den innerverer |
Nc. N. Trochlearis - Mesencephalon
Apparant udspring: Mesencephalons bagflade
Muskel (1) M. Obliquus superior |
|
Angiv for N. Abducens - Kerner og deres beliggenhed - Apparant udspring - Hvilke muskler den innerverer |
Nc. N. Abducentis - Pons
Apparant udspring: Overgangen mellem pons og medulla oblongata
Muskel (1) M. Rectus Lateralis |
|
Angiv for M. Rectus medialis funktion på bulbus oculi |
Adduktion = medialt Ansvarlig for konvergens. |
|
Angiv for M. Rectus lateralis funktion på bulbus oculi |
Abduktion = Lateralt |
|
Angiv for M. Rectus superior funktion på bulbus oculi |
Opad = Elevation Medialt = Adduktion |
|
Angiv for M. Rectus inferior funktion på bulbus oculi |
Depression (nedad) sammen med m. obliquus superior
Trækker nedre øjenlåg nedad |
|
Angiv for M. Obliquus inferior funktion på bulbus oculi |
Elevation = Opad Abduktion = Lateralt + Lateral rotation |
|
Angiv for M. Obliquus superior funktion på bulbus oculi |
Depression = Nedad Abduktion = Lateralt + Medial rotation |
|
Beskriv det forbindelsesmæssige grundlag for ligevægtsorganets styring af øjenbevægelser. |
Nc. Vestibularis samler information fra - Proprioceptorer - Vestibulærapparatet - Visuelle organer - Cerebellum Koordinerer de forskellige input og sender fibre til øjenmusklekernerne (3,4,6) via fascikulus longitudinalis medialis |
|
N. Oculomotorius 1. Trådkomponenter 2. Trofisk centrum 3. Innerverede strukturer |
Somatisk efferente Nc. N. Oculomotorius = trofisk centrum 5 musker - M. levator palpebrae superioris - M. Rectus Superior - M. Rectus Inferior - M. Rectus medialis - M. Obliquus inferior
Viceral efferente (Parasympatiske) Nc. Edinger westphali = trofisk centrum GENNEM Ganglion ciliare til - m. ciliaris - m. spincther pupillae |
|
Hvordan er øjets position ved komplet N. Oculomotorius lammelse?
Hvad er de øvrige symptomer? |
Nedad (M. Obliquus superior - N. Trochlearis) Lateralt (M. Rectus Lateralis - N. Abducens)
Hængende øjenlåg = Ptose (M. levator palpebrae superioris) Dilateret pupil (Ophør af parasympatikus)
Tåreproduktion upåvirket = N. Facialis
|
|
Benævn de nerver der fra deres apparante udspring fører parasympatiske tråde til strukturer i orbita. |
N. Facialis N. Oculomotorius |
|
Angiv hvor de præ og postganglionære parasympatiske tråde til orbitas strukturer danner synapse. |
N. Oculomotorius : Ganglion Ciliare Præganglionære --> Ganglion Ciliare --> Postganglionære via N. ciliaris brevis --> Øjet
N. Facialis : Ganglion pterygopalatinum Præganglionære --> N. petrosus major --> Ganglion pterygopalatinum --> postganglionære via N. zygomaticus --> Orbita
|
|
Beskriv for m. ciliaris 1. Opbygning
|
Opbygning: Glattemuskelceller er indlejret i karrigt bindevæv. Muskelfibrene udspringer med en fælles sene fra sclera, men tager 3 forløbsretninger: 1. Meredionale fibre - ingen tilhæftning
2.3.Radiale og cirkulære fibre - hæfter i bindevævet i processus ciliares |
|
Beskriv for m. ciliaris
2. Innervation
|
Innervation: Fra Edinger Westphalske kerne løber postganglionære parasympatiske fibre med trofisk centrum i ganglion ciliare, herfra videre i nn. ciliares breves til musklen.
Nc. Edinger Wetsphal —> Præganglionære parasympatiske —> Ganglion ciliare —> Postganglionære nn. ciliaris breves —> M.Ciliaris
|
|
Beskriv for m. ciliaris
3. Funktion |
Funktion: Akkomodation, øger linsens krumning ved nærblik.
|
|
Angiv forløbet af de sympatiske tråde til orbita, og angiv hvilke strukturer der er sympatisk innerveret i orbita. |
Postganglionære fra ganglion cervikale superius på trunkus sympatikus. —> Ind i kraniet og orbita med A. Carotis interna —> 2 dele: ——-> Nogle fibre går ubrudt gennem ganglion ciliare som nn. ciliares breves ——-> Andre går forbi gangliet som nn. ciliare longi.
Ender i kar og M. Dilator pupillae. |
|
Angiv i rækkefølge de strukturer i øjeæblet som lyset skal passere for at nå til retina. |
Cornea Camera Anterior Pupillen Camera Posterior Linsen Corpus Vitreum Retina
7 - CCP CLC R
|
|
Beskriv, gerne støttet af en skitse forløbet af synsbanerne fra gangliecellerne i retina til cortex cerebri, herunder overkrydsninger og synapser. |
De temporale dele af synsfeltet rammer de nasale dele af retina. Her fra løber fibrene via n. opticus i canalis opticus til chiasma opticum, hvor de krydser til kontralateralsiden. Her fra videre i tractus opticus til corpus geniculate laterale. Her fra fordeler synsfibrene sig i et vertikalt bundt, og et temporalt bundt kaldet meiers loop. Det vertikale bundt løber ret tilbage til area striata superiort for sulcus calcarinus. Meiers loop løber først frem i temporallappe for derefter at svinge til bage og nå area striata inferiort for sulcus calcarinus.
De nasal dele af synsfeltet rammer de temporale dele af retina. Disse fibre tager samme forløb, men krydser ikke i chiasma opticum. DVS at den venste tractus opticus er et udtryk for hvad der ses i den højre side af synsfeltet på begge øjne. |
|
Beskriv lysrefleksen |
1. Lys påvirker retina. 2. Afferente impulser sendes til corpus geniculate laterale (tectum). 3. Her fra bilateralt til Nc. Edinger westphali 4. Via de parasympatiske oculomotorius grene til ganglion ciliare. 5. Til M. sphincter pupillae - Kontraktion på begge øjne.
|
|
Beskriv akkomodations refleksen |
1. Fotoreceptorer i retina aktiveres og sender signaler via synsbanerne til area striata. 2. Herfra går signaler til Pretektale kerner. 3. Videre bilateralt til parasympatiske Nc. Edinger Westphal 4. Via parasympatiske occulomotorius grene til ganglion ciliare. 5. M. ciliaris - kontraktion --> ringen mindre --> trådene slappere --> linsen krummes. |
|
Beskriv cornea refleksen 7 punkter |
1. Berøring af cornea 2. Afferente fibre via n. opthalmicus 3. Gennem ganglion trigeminale 4. Ind i pons 5. Descenderer til den spinale trigeminus kerne - SYNAPSE 6. Herfra bilateralt til motoriske fascialis kerner (På overgangen mellem pons og medulla oblongata)
7. Efferente motoriske facialis fibre til m. orbicularis oculi. |
|
Definér øjet nærpunkt |
Den tætteste afstand hvor en genstand kan ses skarpt med maksimal akkomodation |
|
Redegør kort for hvorfor akkomodationsevnen aftager med alderen under udvikling af presbyopi. |
Akkomodation = krumning af linsen
Med alderen bliver linsen mindre krumbar og akkomodationsbredden falder fra 10 til ca 2-3 ved 60 års alderen. |
|
Hvordan behandles presbyopi? Langsynethed fremkaldt af alderen |
Med læsebriller. En samlelinse med styrke svarende til den tabte akkomodationsevne |
|
Benævn de to viste refraktionsanomalier og angiv deres korrektion |
A. Langsynethed. Forkortet bulbus oculi. Samlelinse
B. Nærsynethed. Forlænget bulbus oculi. Spredelinse |
|
Definer en dioptri |
Den reciprokke værdi af brændværdien |
|
Angiv hvor den største brydning i et normalt IKKE akkomoderet øje finder sted |
Overgangen mellem luft og cornea bidrager med 43 D
Linsen bidrager med 16 D |
|
Angiv hvor den største brydning af lyset finder sted, hvis en person bruger kontaktlinser. |
i interfasen mellem luft og kontaktlinsen. |
|
Angiv hvilken hjernenerve der er lammet |
Pt kan ikke abducere venstre øje. M. rectus lateralis er lam Innerveret af N. abducens |
|
Angiv hvad en forsnævret, ”spids”, irisvinkel (irido-corneale vinkel) i øjet kan føre til. |
Kammervandet forlader forreste øjenkammer via irisvinklen, og ned i Schlemms kanal. Hvis irisvinklen blokeres, kommer der for meget kammervæske og trykket i øjet stiger = Grøn stær. Der kan opstå blindhed fordi der sker trykskade på N. opticus pga forhøjet tryk.
Hvis man har en spidst irisvinkel, vil symptomerne forværre tilstanden yderligere, da det høje tryk får iris til at bule frem og afklemme endnu mere for afløb. |
|
Angiv hvordan man kan gøre irisvinklen større og forbedre tilstanden. |
Drypning med pilocarpin og glycerol.
Pilocarpin forsnævrer pupillen og glycerol afvander glaslegemet. Linsen falder på plads, irisvinklen åbnes, idet iris trækkes væk fra vinklen. |