Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
6 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Blod- og lymfekar 1
Kende karvæggens opbygning.
|
- Tunica interna: mod lumen. Består af endothel, dernæst bindevæv med fibroblastere og lamina elastica interna, der er elastiske blade, der tillader diffusion. - Tunica media: glatte muskelceller (antal afhænger af kartype), elastiske/kollagen tråde og lamina elastica externa (elastiske tråde mellem tunica media og externa) - Tunica externa: elastiske/kollagene tråde og løst bindevæv. Penetreres af vasa vosorum (arterier) og nervi vasorum.
|
|
|
Blod- og lymfekar 1
Kende til forskellighederne i karvæggens opbygning i forskellige typer blodkar. |
Arterier: kraftig tunica media - Elastiske: mange elastiske tråde og glatte muskelceller = trykabsorberende karvæg. - Muskulære arterier: mere end 3 lag glatte muskelceller i tunica media. - Arterioler: 1-3 lag glatte muskelceller.
Kapillærer: består kun af tunica interna Endothel, bindevæv og lamina elastica interna.
Venuler: består kun af tunica interna, der på ydersiden er beklædt med pericyter (reparation) og glatte muskelceller
Vener: tynd tunica media - Små/mellemstore: tynd tunica media (ingen eller få muskelceller) samt veneklapper - Store: tynd tunica media, men kraftig tunica externa med længdegående glatte muskelceller. Ingen veneklapper.
|
|
|
Blod- og lymfekar 2
Kunne relatere veneklappernes funktion til deres opbygning. |
Veneklapper er opbygget af et epithelcellelag og kollagen tråde - indfoldninger af tunica interna. Placeret i vener for at forhindre tilbageløb af venøst blod. |
|
|
Blod- og lymfekar 3
Kunne beskrive, differentiere og kategorisere hovedtyperne af blodkar og relatere deres primære funktion til opbygningen. |
Elastiske arterier: findes tæt på hjertet, tunica media er kraftig med mange elastiske lameller (grundet stort tryk fra hjertet). Muskulære arterier: få fibroblastere og muskelceller i interna. Tyk tunica media: 3-40 lag glatte muskelceller. Følger efter de elastiske arterier. Arterioler: lamina elastica interna meget sparsom og findes ikke i de mindste arterioler. 1-3 lag muskelceller. Ingen lamina elastia externa. Prækapillære sfinktere: findes inderst i metaarterioler (proximale del af gennemfartskanaler), hvor de har til funktion at regulere blodstrømmen. Gennemfartskanaler: arterioler fortsætter ind i kapillærnet, og hver af disse har en bred gennemfartskanal som blodet strømmer igennem hele tiden. AV anastomoser: direkte forbindelser mellem arterioler og venuler uden cepillærnet som mellemled. Normalt korte uforgrenede men snoede kar. Når AV-anastomoser er åbne, passere blodet forbi kapillærnettene og direkte ind i venulerne. Kapillærer: dannet af endothelceller forbundet til basalmembranen, pericyter og et tyndt lag ydre bindevæv. Ingen tunica media. Venuler: som kapillærer men større i diameter. Specialiserede endothelceller, der er involveret i lymfocyternes migration til vævet. Små vener: endothelcellelaget og basalmembranen er her omgivet af en anden tunica media med 2-4 muskelcellelag, hvorimellem der findes bindevæv, der forbindes til tunica externa. Middelstore vener: tunica interna består af endohelceller og derunder et tyndt lag kollagene og elastiske fibre. Tunica media består af flere lag glatte muskelceller blandet med kollagene og elastiske tråde - spiralformet. I tunica externa er muskelcellerne længdegående, men indeholder mest kollagen, der forankres til både unica media og det omgivende bindevæv. Store vener: tunica interna samme struktur som i middelstore vener, men endothelcellerne er ofte mere pakket, der kan findes glatte muskelceller og lamina elastica interna er mere kraftig. Tynd tunica media, men prominent tunica extrena med længdegående muskelceller sammen med kollagen og elastiske fibre. Lymfekar: indeholder ingen erythrocyter (ingen cellekerner), større i diameter end blodkar og eget forskellige i form. Indeholder tit klapper med glatte muskelceller, således lymfevæsken ikke løber den forkerte vej (væk fra hjertet). |
|
|
Blod- og lymfekar 4
Kunne forklare betydningen af hydrostatisk og kolloidosmotiske tryk. |
Hydrostatisk tryk - arterier: det der sker, når blodets tryk (der genereres, når hjertet trækker sig sammen), presser blodet igennem de gradvist mindre arterier. Kolloidosmotiske tryk - vener: den normalt høje konc. af kolloider (proteiner) i blodet, gørat der "suges" væske fra det omkringliggende væv og ind i venerne, hvormed trykket i disse stiger, således blodet presses tilbage til hjertet. |
|
|
Blod- og lymfekar 5
Kunne differentiere mellem muskulære arterier, vener og kapillærer på et histologisk billede. |
Se Lines liste. |
