Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
44 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er aminosyrer?
|
Aminosyrer består af en aminogruppe (-NH2), en carboxylgruppe (-COOH), og en radikal (-R), der er forskellig fra hver aminosyre. Disse sidder oftest fast på samme carbonatom.
Af ca. 500 kendte aminsyrer er 22 kendt som anvendelse til byggesten ved dannelse af proteiner. Planter kan danne alle aminosyrer selv, mens mennesker og dyr mangler enzymerne til at danne ni af syrerne. Disse må tilføjes via næring og kaldes derfor de essentielle (livsnødvendige) aminosyrer. |
|
|
Hvad er Allele gener
|
Allele gen er en bestemt udgave at et DNA-sekvens, der befinder sig i et kromosom.
Sidder allelerne fra begge forældre sidder det samme relative sted på hvert af de to ens kromosomer, danner de tilsammen det man ”arver” fra forældrene Allelerne kan være dominerende eller vigende, dominerende gener har støre chance for at bryde igennem. Hvis der er en kopi at den samme allel, vil den mest dominerende blive valgt. |
|
|
Hvad er DNA?
|
• DNA er på engelsk hedder ”Deoxyribonucleic Acid”, som forekommer i alle levende celler der indeholder de arvelige egenskaber.
• DNA er opbygget af fire forskellige baser hvor hvert har et bogstav; G,C, A og T ( Guanin, Cytosin, Adenin og Thymin). Stofferne binder, hvor G og C kun kan binde sig og T og A kun kan binde sig. • Når DNA’et skal dele sig kopiere DNA’et sig for at kunne give sine arvelige egenskaber videre til dattercellen. Et enzym åbner DNA-strengen og så opfanger enzymet de frie nukleotider og sætter dem på begge strænge ( A overfor T og C over G). |
|
|
Hvad er enzymer?
|
Enzymer er et biomolekyle som forøger hastigheden af reaktioner.
- Det er kun få reaktioner hvor enzymet forøger hastigheden af rektionen Næsten alle processer i en celle, har brug for enzymer for at kunne forløbe med en tilstrækkelig hastighed. Når et enzym forøger reaktionshastigheden på en reaktion, virker det ligesom alle andre katalysatorer, enzymet sænker nemlig aktiveringsenergien for en reaktion. Dette får reaktionshastigheden til at stige så den i de fleste tilfælde er millioner af gange hurtigere end en reaktion uden en katalysator/enzym. |
|
|
Hvad er fænotype?
|
• Ens fænotype er et individs udstråling/fremtoning. Begrebet dækker over denn fysiologiske fremtoning (farvesyn, blodtype) såvel som den synlige (hår- og øjenfarve, køn og størrelse).
• Kommer af ordet fæno = ’vise sig’ og type = repræsentant for et antal eksemplarer med de væsentlige egenskaber, som er fælles for disse. • Indført af genetikeren W. Johannsen, der beskrev fænotypen som et resultat af samspillet mellem individets arveanlæg (genotype) og miljøet. |
|
|
Hvad er gensplejsning?
|
Det er en teknik man for det meste bruger mht. planter. Man blander gener fra andre organismer ind i planter som ellers ikke ville være der, f.eks. antibiotikaresistente bakterier. Dette bruges for at ændre arveanlæggene og dermed ændre plantens opbygning og give den nye egenskaber. Der findes organisationer mod brugen af gensplejsning, med risikoen for, at de antibiotikaresistente bakterier spredes til vilde planter og dyr, som hovedargument for deres modstand.
|
|
|
Hvad er gener?
|
Sammensætningen af gener et individ har med hensyn til en egenskab kaldes genotype.
I alle kroppens celler er der to udgaver af hvert gen (undtagen kønsceller og røde blodlegemer), fordi man får et af hvert forælder. |
|
|
Hvad er hormoner?
|
Af det græske Hormao, der betyder: Som irriterer, stimulerer og sætter i gang
Hormoner - signalstoffer - regulerer/udløser forskellige reaktioner via blodet. Humane hormoner er steroider eller peptider. Der findes mange forskellige former for hormoner f.eks. væksthormoner, der når de bliver udskilt, påvirker kroppens vækst. Et andet hormon er adrenalin, stresshormon, der sætter gang i kroppens forsvarsmekanismer. Sekretin var det første kendte hormon. |
|
|
Hvad vil det sige når alleler er homozygote?
|
Homozygot er en organisme, som bærer to ens udgaver af et givet gen. Det vil sige et individ der har en genotype, hvor de allele gener er ens. Dette kalder man en homozygot med hensyn til egenskaben BB eller bb. Dette vil sige at en homozygot har modtaget to ens alleller fra de to forældre i et givet sted. En homozygot har altså den samme allel på de to ensartede kromosomer modsat en heterozygot, der har to forskellige genudgaver, altså Bb.
|
|
|
Hvad vil det sige når allele gener er heterozygote?
|
En heterozygot er når et individ har en genotype, hvilket f. eks. er hårfarven eller øjenfarven på en person, hvor de allele gener er forskellige. Da hetero betyder anden/anderledes, betyder det at de allele gener ikke er de samme hos moren og faren.
|
|
|
Hvad er kromosomer?
|
• Kromosomer er lange usynlige tråde i kernen som arvematerialet ligger på.
Mennesket har 46 kromosomer (2 af dem er kønskromosomerne, 44 af dem er autosomer) Man har arvet 23 kromosomer fra ens mor og 23 kromosomer fra ens far. • Kvinder har to ens kønskromosomer: XX-kromosomer (homologe kromosomer) • Mænd har to forskellige kønskromosomer: XY-kromosomer, det største er X-kromosomet og det mindste er Y-kromosomet (heterologe kromosomer) |
|
|
Hvad er kloning?
|
Kloning er den proces hvorved man skaber en eller flere præcise kopier af den klonede organismes genetiske opbygning.
Ordet klon (På engelsk clone), kommer fra det græske ord κλών, som betyder kvist, fordi at en ny plante kan gro fra en kvist. Det er ikke altid at man kloner hele DNA-sættet for en organisme. Nogle gange kloner man kun en del af det, alt efter hvad man gerne vil opnå med kloningen. |
|
|
Hvad er mitose?
|
En mitose er en celledeling, en kloning af sit genetiske materiale.
1. Interfasen: Kromosomer fordobler sig 2. Profasen: De fordoblede kromosomerne trækker sig sammen. Hver halvdel kromosomet = kromatid 3. Metafasen: De fordoblede kromosomer, ligger sig i cellens midterplan 4. Anafasen: Kromatiderne bliver adskilt af tentrådene 5. Telofasen: Cellen deles op i to |
|
|
Hvad er en mutation?
|
• Mutationer er ændringer i generne der sker spontant, men kan blive fremprovokeret af varme, stråling eller mutationsfremkaldende stoffer.
• Mutationer kan ske i alle celler, men man skelner mellem to forskellige slags mutationer; somatiske mutationer som foregår i kropsceller, og kimbanemutationer som foregår i kønscellerne, og som kan blive videregivet til afkom. • Mutationer sker ved at et eller flere nukleotider falder ud og bliver udskiftet med et andet, så DNA-strengen bliver ændret og der bliver dannet andre proteiner. Det kan ændre drastisk på proteinet der bliver dannet, og derfor ændre effekten drastisk til det bedre eller værre. |
|
|
Hvad er proteiner?
|
Proteiner er store molekyler, der er essentielle i alle levende organismer.
Proteiner indgår i alle cellulære processer, og man kan således sige, at de er de biologiske byggesten. Proteiner er opbygget af mindre molekyler, kaldet aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer, men når et protein bliver dannet sættes tusindvis af disse aminosyrer sammen i lange kæder. Derfor er der utrolig mange kombinationer og hermed mange forskellige proteiner, med deres helt egen tilhørende funktion. Bare i den menneskelige krop findes 50.000 proteiner, med hver deres funktion De lange kæder af aminosyrer bliver bundet via det man kalder en peptidbinding. Både enzymer, antistoffer og hormoner er alle proteiner. |
|
|
Hvad er prokayoter?
|
Bakterie celler er såkaldte prokaryote celler. Prokaryote betyder ”før kerne”. Prokaryote har ikke cellekerne og visse organer som mitochondrier og kloroplastre (grønkorn). Prokaryoter opdeles systematisk i to hovedgrupper: Bakterier (eubakterier) og Arkæer (arkebakterier).
I cellen er der: • Ribosomer • Plasmidler • Bakteriekromosom. |
|
|
Hvad er RNA?
|
- RNA består, ligesom DNA (deoxyribonukleinsyre), af kæder af nukleotider og har forskellige funktioner i cellen.
- De to overordnede RNA-typer er tRNA og mRNA. tRNA, hvor t står for transfer, bruges til at transportere aminosyrer til ribosomerne i den naturlige proteinsyntese, hvorimod mRNA, hvor m står for messenger, er et midlertidigt molekyle som virker som budbringer, hvilket bringer gensekvenser lagret i DNA ud til cellernes cytoplasma, hvor det ”oversættes” til protein. - De fleste organismers arvemateriale er baseret på DNA, men visse virus bruger RNA i stedet. I denne type virus kan RNA i nogle tilfælde oversættes til DNA som en del af virussens livscyklus, ved brug af et enzym kaldet revers transkriptase. |
|
|
Hvad er et recissivt gen?
|
• lat. recessivus.
• Et arveanlæg er recessivt, hvis det er vigende. • Eks: Hvis en arvelig sygdom findes i et recessivt arveanlæg, er det ikke sikkert at sygdommen vil være fremtræden. • Det modsatte af dominant |
|
|
Hvad er genomet?
|
(alt genetisk materiale i en celle) for et menneske er 46 kromosomer og 23 kromosompar.
|
|
|
Hvad er forskellen på homologe kromosompar og heterologe?
|
• Kønskromosomer et par Y og X som afgør menneskets køn, de eneste heterologe kromosompar. Alle andre er homologe og autosomer.
• De homologe kromosompar indeholder gener som parvis koder for det samme. |
|
|
Hvad er en genotype?
|
Sammensætningen af de allele gener udgør personens genotype.
|
|
|
Giv eksempler på genetiske sygdomme?
|
Föllings sygdom
Bryst og tarm kræft Huntingtons sygdom Cytisk fibrose Hæmofili |
|
Hvad viser billedet?
|
En karyotype af en mand. Den er blevet farvet således at kromosomparrene har de samme farver.
|
|
|
Hvad er kønskromosomer og hvad er autosomer?
|
Kønskromosomerne er X og Y kromosomerne. Alle andre kromosomer er autosomer.
|
|
|
Hvad er en monogen sygdom?
|
En sygdom som skyldes en mutation i en af autosomerne.
|
|
|
Hvad vil det sige hvis et af generne i et allel er dominant?
|
At det vil komme til udtryk og undertrykke recissive gener. Genet for brune øjne er dominerende overfor blå.
|
|
Hvad viser skemaet?
|
Skemaet viser alle de genotyper man kan sammensætte for forskellige øjenfarver. Man kan se at det brune gen dominerer over alle andre.
Det grønne gen dominerer over for det blå. Og det blå dominerer over det grå. Herved får man at 6/9 af kombinationerne er brune, 2/9 er grønne og 1/9 er blå. |
|
Hvad viser billedet?
|
Billedet viser kromosomparret hvor de allele gener for øjenfarven sidder på. Personen er heterozygote fordi genotypen er blå og brun. Brun dominerer over det blå så derfor vil fænotypen være brune øjne.
|
|
Skemat viser arvegangen for en autosomal sygdom, de gule er når personen har fænotypen til sygdommen. Sygdommen er dominant. Forklar arvegangen:
|
1 har sygdommen så personen har en 50/50 sandsynlighed på at give den videre til sit afkom. Som man kan se har personen fået 7 børn hvor 3 af dem har arvet sygdommen og resten er raske. Dem som er raske er hvor de har fået det raske gen.
|
|
Skemat viser arvegangen for en autosomal sygdom, de gule er når personen har fænotypen til sygdommen. Sygdommen er ressisiv. Forklar arvegangen:
|
Alle i stamtræet er raske indtil de nederste 2 og 4. Dette er fordi det er en fætter og kusine som har fået børn sammen. Her har moderen og faderen til børnene fået et af de ressisive gener og har ved reproduktion også givet det videre til deres afkom.
|
|
Skemat viser arvegangen for en kønsbunden sygdom, de gule er når personen har fænotypen til sygdommen. Sygdommen sidder på et X kromosom. Sygdommen er dominant. Forklar arvegangen:
|
Moderen har sygdommen på et af sine X kromosomer. Her har halvdelen af hendes børn muligheden for at få sygdommen. Hvis det istedet havde været en mand ville han altid give sygdommen videre til sine døtre fordi det er det eneste X han har og ingen af hans sønner vil få sygdommen.
|
|
Skemat viser arvegangen for en kønsbunden sygdom, de gule er når personen har fænotypen til sygdommen. Sygdommen sidder på et X kromosom. Sygdommen er ressisiv. Forklar arvegangen:
|
Hvis det er en kvinde som har sygdommen (hetero zygote) vil halvdelen af hendes sønner få den fordi de ikke har et X kromosom til at opveje sygdommen. Halvdelen af hendes døtre vil arve genet men ikke sygdommen.
En heterozygote mand il altid have sygdommen dog hvis han før børn med en kvinde som også er heterozygote vil halvdelen af deres døtre være syge, resten arver kun et af generne. Halvdelen af sønnerne er raske og den anden halvdel er syge. |
|
|
Hvad gør man i en gentest?
|
Man tager noget genetisk materiale og isolerer DNA ved at oprense det via centrifugering. Herefter adskiller man materialet så man får det opdelt i kromosompar via gelelektroforese hvor man sender en strøm igennem så DNA-stykkerne vandrer igennem det. Det er negativt så det vandrer mod de positive. Her bliver de adskilte. Her bruger man restriktionsenzymer så man kan adskille forskellige gener.
|
|
|
Hvad ser man på i ABO-systemet?
|
Gener som koder for antigener der sidder ude på overfladen af blodcellerne.
I ABO-systemet har man 3 forskellige alleler (en bestemt udgave af en DNA-sekvens) IA, IB og i. Det vil sige at de sidder det samme sted på et kromosom par og udgør en bestemt egenskab. |
|
|
Hvordan er fænotyperne i ABO-systemet?
|
A, B, AB og O.
Genotyperne for fænotyperne: Ai AA Bi BB AB ii |
|
|
Hvad ser man på i rhesus-systemet?
|
I Rhesus systemet ser man på nogle andre allele gener på nogle andre kromosomer. Her har man allelerne R og r (lille er altid ressisivt)
R koder for et antigen og r koder intet antigen. |
|
|
Hvilke genotyper og fænotyper findes der i rhesus systemet?
|
Fænotyper:
Antigen og intet antigen Genotyper: RR Rr rr |
|
|
Er det farligt for en rhesus D negativ at få rhesuspositivt ind i kroppen?
|
En person med rhesus negativt blod vil først danne antigener hvis det allerede har fået rhesuspositiv ind i kroppen.
|
|
|
Hvilke antistoffer har man for de forskellige antigener som der er i blodtype systemerne?
|
AB+ Ingen antistoffer
AB - Kun antistoffer hvis man tilføres positiv forinden. A + Antistoffer overfor B A - Antistoffer overfor B og mulighed ved rhesus B + Antistoffer overfor A B - Antistoffer overfor A og mulighed ved rhesus O+ Antistoffer overfor A og B O - Antistoffer overfor A, B og muligvis rhesus |
|
|
Hvad sker der hvis man får en blodtype hvor den indeholder antigener man ikke selv har?
|
Kroppen vil have antistoffer mod disse gener. her vil blodet agglutinerer og klumpe inde i blodårene. Dette er en allergisk reaktion hvor kroppen går i hæmolytisk anæmi.
|
|
|
Hvordan behandler man hæmolytisk anæmi?
|
Ved sådan et anfald giver man patienten saltvandsdrop for at undgår det lave blodtryk. Man centrifugerer blodet før man tilføre det til en anden person derfor indeholder det ikke antistoffer (sidder i plasmaet ikke i blodcellerne).
|
|
|
Hvordan tjekker man for blodtyper?
|
Dette kan også gøres ved at laver en krydsmatch hvor man blader donor og modtager blod sammen og undersøger det under et mikroskop. Her sikre man sig at der ikke er nogle antigener eller antistoffer som ikke passer sammen
Blodtypebestemmelse bruger at et eldon kort som har 4 felter. 3 af felterne har hver antistoffer for A, B og rhesus (D). Her blander man blodet i hvert felt for at se om det agglutinerer. |
|
|
Hvilke bivirkninger hører med til forkert blod?
|
feber, kvalme, ondt i muskler, problemer med at trække vejret, blod i urinen, smerter der hvor blodtransfusionen fandt sted samt gulsot. Vigtigst og mest fatalt af alt begynder blodet at klumpe sig sammen → hæmolytisk anæmi.
Kan fører til et slagtilfælde |
|
|
Hvad sker der hvis en rhesus negativ kvinde får et barn som er rhesus positivt og der forekommer komplikationer?
|
Her vil der dog ske en rhesus immunisering og personen begynder herefter at danne antistoffer mod rhesus antigenet. Dette kan have konsekvenser for gravide rhesus positive kvinder hvis de i forvejen har fået et rhesus negativt barn. Hvis der under den tideligere fødsel er sket en komplikation så kvinden får noget af barnets blod vil kun begynde at danne antistoffer. Hvis hun så bliver gravid igen med at rhesus positivt barn vil det fører til en abort fordi moderen antistoffer vil dræbe barnet. Sker ikke mere fordi moderen får indsprøjtninger som udskadeligegøre det fremmede blod.
|
