Fys 3 - Hjertets Pumpefunktion Ii

Influx af Na+ og Ca++ er depolariserende.

Outflux af Ka+ er repolariserende.

Fast response har relativt lav hvilemembranpotentiale.

Fase 0 = Indadrettet Na+ strøm (drevet ind af dens elektriske og kemiske gradient) depolariserer membranpotentialet.

Fase 1 = Udadrettet K+ strøm (drevet ud af dens elektriske og kemiske gradient) repolariserer membranpotentialet.

Faste 2 = Udadrettet K+ strøm (drevet ud af dens kemiske og elektrisk gradient) og indadrettet Ca++ strøm (drevet ind af dens kemiske og elektriske gradient). Konkurrence ml. repolariserende K+ og depolariserende Ca++ giver plateu.

Fase 3 = Udadrettet K+ strøm repolariserer membranpotentialet.

Fase 4 = Udadrettet K+ strøm genopretter hvile membranpotentialet, der er primært styret af K+.

- Atrie-myocytter

- Ventrikel-myocytter

- Purkinjefibre

Membranen depolariseres til – 55 mV. Kanal 1 inaktiveres.

Kanal 2 aktiveres pga. depolariseringen. Åbningen af spændingsfølsomme Na+ kanaler skaber et influx af Na+, der depolariserer cellemembranen.

Den mekanisme, der medfører åbningen af disse kanaler sørger også for at de lukker igen efter ganske kort tid. Allerede på toppen lukker kanal 2 pga. inaktiveringsmekanismen. Efterfølgende kan disse kanaler ikke åbne igen før membranen er repolariseret til under -50 mV.

Kanal 2 inaktiveres. Kanal 3 åbner og lige så hurtigt som de åbner, da lukker de igen. De spændingsfølsomme K+ kanaler repolariserer cellen en lille smule ved at tillade K+at komme ud.

Kanal 4 begynder at åbne sammen med de andre spændingsfølsomme kanaler, men da de er meget langsomme, er de først helt åbne i fase 2. Der sker en depolarisering fordi de åbne Ca++ kanaler giver et stort Ca++ influx.

Kanal 5, dvs. K+ kanalerne, der også er åbne sørger for at repolarisere. Deres samlede aktivitet skaber plateau fasen, hvor membranpotentialet holdes nogenlunde konstant. Plateu fasen begynder at falde ved inaktivering af kanal 4, hvilket sætter en stopper for depolariseringen og tillader repolarisering at ske.

Kanal 5 der stadig er aktiv medfører en hurtigt repolarisering, pga. efflux af K+. Efter de er nået tilstrækkeligt tæt på hvile membranpotentialet, inaktiverer de og kanal 1 gendanner hvile membranpotentialet.

Sent i fase 3 aktiveres kanal 1, som er ansvarlig for hvile membranpotentialet og som holdes undertrykt under depolariseringen. Det bidrager til at repolarisere yderligere og genopnå hvile membranpotentialet.

- Slow response aktionspotentialer karakteriseres ved, at aktionspotentialet udelukkende styres af L-type spændingsafhængige Ca++kanaler. De åbner og lukker langsomt med membran depolarisering, hvilket giveren fase 0, der er langsommere end fast response fase 0.

- Slow response aktionspotentialer har højere hvile membranpotentialer. De starter fra -65 mV, har ingen plateau og har en langsom fase 3.

Fast response = Hvilemembran domineres af K+ strøm.

Slow response = Hvilemembran domineres af Na+ og Ca++.

Slow response aktionspotentialer starter fra -65 mV, har ingen plateau og har en langsom fase 3.

Fase 4 = Spontan, progressiv og tilbagevendende depolarisering pga. funny current.

Fase 0 = Så snart membranpotentialet når -50 mV, åbner T-type Ca++ kanalen. Ved -40 mV åbner L-type Ca++ kanalen og det giver en stor depolarisering.

Fase 3 = Depolariseringen inaktiverer senere Ca++ kanalernes, der lukker. Nu åbner K+ kanaler og cellen repolariserer ved K+ efflux.

- Sinusknuden.

- AV-knuden.

ERP = Effektiv refraktær periode (kan ikke starte nyt aktionspotentiale).

RRP = Relativ refraktær periode (kan lave aktionspotentiale med større stimulus).

Aktionspotentialet tager den vej med mindst elektrisk modstand. Det sker i hjertet gennem gap junctions (væskefyldt hulrum ml. cellerne), med hvilke hjertemuskler er elektrisk forbundede. Hjertet er et funktionelt syncytium, fordi aktionspotentialet kan sprede sig fra en celle til alle hjertets celler gennem på den måde.

Aktionspotentialer initieres normalt af sinusknuden. Herfra bevæger aktionspotentialet sig til begge atrier med hastigheden 0,1 - 1 m/s. Det når AV-knuden, som ligger ml. atrier og ventrikler i ventrikulær septum. Aktionspotentialet ledes langsomt gennem AV-knuden (ca. 0,05 m/s) og det skaber en forsinkelse, der giver ventriklerne mere tid til at fyldes i diastolen, før de skal pumpe blodet ud igen.

- Ampltiuden (grad af depolarisering, meget stor depolarisering giver meget høj amplitude).

- Membranpotentialet.

- Pacemakers kan igangsætte et aktionspotentiale spontant uden ydre stimuli.

- De pacemaker celler med den højeste affyringsfrekvens bestemmer hjertets slagrytme. Det er normalt cellerne i sinusknuden.

- Sympatisk eller parasympatisk stimulering af sinusknuden.

- Regulering af sinusknuden kan påvirke den repolariserende K+ strøm eller den depolariserende strøm.

- Sympatisk nervesystem laver positiv regulering = Øger funny current. Øger Ca++ indstrømning.

- Parasympatisk nervesystem laver negativ regulering = Sænker funny current (hældning af fase 4 bliver lavere). Sænker Ca++ indstrømningen.

- Forskel i polaritet inde i hjertet kaldes en dipol.

- Dipoler opstår når en del af hjertet depolariseres pga. et aktionspotentiale og bliver midlertidigt positiv indeni og negativ udenpå. I området ved siden af, vil der være noget inaktiveret væv, der er negativ indeni og positiv udenpå. Dette modsætningsforhold i ladning kaldes en dipol.

- Elektrisk ladning vil gerne passere fra den ene pol til den anden i en dipol. Det betyder at hver gang der opstår en dipol i hjertet (uanset retning) sker der en overførsel af ladning hele vejen ud til overfladen af huden, som giver et udslag på et EKG.

- EKG amplificerer og optager den elektriske aktivitet i hjertet vha. dipoler.

- EKG giver således et billede af hjertets aktivitet med et plot hvor spænding fremgår som en funktion af tid.

Fast response = Relativt lav.

Slow response = Relativt høj.

Aktiveres hurtigt og inaktiveres hurtigt. Står for depolarisering, og kræver en repolarisering for at åbne igen. De er spændingsafhængige.

Aktiveres hurtigt, inaktiveres lidt langsommere, står for depolarisering og er længerevarende. De er spændingsafhængige.

Har både en depolariserende og repolariserende effekt, selvom den er overvejende depolariserende. Den bringer en elektrisk ladning ind i cellen og er drevet af et elektrisk potentiale.

Spændingsafhængig, holder hvilemembranpotentialet, og lukker når stimuli indtræder, og standser dermed en efflux af kalium.

Sinus-knuden, AV-knuden, His'ske bundt, purkenjefibre. Alle dele af ledningssystemet besidder evnen til impulsdannelse, men fordi sinusknuden har den hurtigste frekvens undertrykker den under normale forhold impulsudsendelse fra andre dele af ledningssystemet.

P-bølgen skyldes depolarisering af atrierne.

Det skyldes depolarisering af ventriklerne.

Et EKG’s udslag (positivt/negativt) er et udtryk for, om depolariseringen sker i elektrodens retning eller modsat elektrodens retning.

Q-takken (der jo er et negativt udslag) skyldes små kollaterale nervegrene, hvis depolarisering løber modsat elektrodens retning, og depolariserer det intraventrikulære septum fra venstre mod højre.

R-takken er peaket for ventriklernes depolarisering og er et udtryk for depolariseringens vej gennem ventriklerne og ned mod apex. Det viser sig som et positivt udslag,eftersom det bevæger sig i elektrodens retning.

Depolarisering af Purkinjefibre viser sig ved en S-tak. Udslaget er negativt eftersom nogle af Purkinjefibrene strækker sig opad i ventriklerne og væk fra elektroden (og et aktionspotentiale igennem dem, vil således bevæge sig opad og væk fra elektroden).

Efter QRS-komplekset er hele ventrikel massen depolariseret og der ses ingen dipoler. Man siger nu, at EKG’et er isoelektrisk eller ved zero potential.

Den skyldes ventriklernes repolarisering.

Repolarisering af atrierne ses ikke på EKG, fordi det sker samtidig med at QRS-bølgen registeres.

Det er et udtryk for den tid det tager for aktionspotentialet at nå fra sinusknuden til AV-knuden.

QRS intervallet er et udtryk for den tid det tager aktionspotentialet at nå fra AV-knuden og igennem ventriklerne. QT-intervallet måler den totale varighed af ventrikulær aktivering.