• Shuffle
    Toggle On
    Toggle Off
  • Alphabetize
    Toggle On
    Toggle Off
  • Front First
    Toggle On
    Toggle Off
  • Both Sides
    Toggle On
    Toggle Off
  • Read
    Toggle On
    Toggle Off
Reading...
Front

Card Range To Study

through

image

Play button

image

Play button

image

Progress

1/28

Click to flip

Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;

Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;

H to show hint;

A reads text to speech;

28 Cards in this Set

  • Front
  • Back

I hvilke dele af henles slynge reabsorberes hhv. vand og NaCl, og hvordan reabsorberes disse overordnet?(3)

descenderende ben: kun vand via AQP1--> [NaCl] stiger




tynde ascenderende ben: passiv diffussion af NaCl til interstitialvæske pga. forhøjet koncentration af dette




tykke ascenderende ben: optag af NaCl via aktiv transport

Hvilke transportere(3+1) i det tykke ascenderende ben i henles slynge er med til optaget af Na+, og hvordan fungerer disse?

Na-K+-pumpe danner na+-gradient i celle.




en symporter (NKCC2) transporterer 1Na+,1K+-2Cl- fra tubulilumen til CT (drives af koncentrationsgradient fra Cl og Na+).




K+ diffunderer herefter ud i tubulilumen igen via en K+-kanal, således at transporten af na+ kan fortsætte.




ydermere findes der en Na+-H+-antiporter som i prox. tubuli, som også er med til at mediere optag af HCO3-.

hvordan er det transepitheliale potentiale i henles slynges ascenderende tykke ben, hvordan skabes denne?

transepitheliale potentiale er positivt ift. tubulilumen.




potentialet skabes via NaCl optaget (NKCC2-symporteren, da k+ diffundere ud igen til lumen så dette gøres netto positivt).





det transepitheliale potentiale er vigtig for transport af hvilke stoffer?(4)

dette er vigtigt for det elektriske potentiale for kationers paracellulære transport - både na+(50%!), K+ Mg2+ og Ca2+, da disse pga. deres elektriske potentiale kan diffundere over tightjunctions til interstitielvæsken .

hvilken forskel på tightjunctions gør i nyren, at forskellige stoffer kan diffundere over disse forskellige steder i nyren?

hvilke stoffer, der kan passere tightjunctions (permabiliteten) afhænger af især isoformerne af de claudiner, som findes her.

hvorfor kaldes henles slynge for fortyndingssegmentet?

pga. der efter det tykke ascenderende ben, hvor der aktivt transporteres elektrolytter ud fra tubulilumen vil være en mindre osmotisk aktiv væske her.

hvilken slags transport sker der i det tidlige segment af distale tubuli?

Na+-Cl- transporteres i symport ind i tubulusceller, --> na+ sendes ud i blod via na+-k+-pumpen, cl- blot via diffusion igennem Cl-kanaler.




ydermere optages her Ca2+.


her er impermeabelt for vand.





hvilke funktioner har de principale(hoved) cellerne i samlerørerende og sene del af distale tubuli?(3)

1: kan absorbere vand via AQP2 (medieret af ADH) (pga. fri permabilitet af vand basolateralt(AQP3+4) er optaget reguleret af AQP2)




2.absorberer NaCl (na+ optag gør lumen af tubuli negativt således at cl kan diffundere paracellulært) na via ENaC




3. K+ optages fra blod via na+-K-pumpen og kan herfra diffundere ud i tubulilumen (medieret af elektrokemisk gradient).

hvilke funktioner har de intercalated (indskuds) cellerne i samlerørerende og sene del af distale tubuli?(2)

1. regulere syre-base-balance via secernering af enten H+ eller HCO3-.




2. reabsorberer K+ via en H-K-ATPase.



hvilken slags urin vil skabes ved hhv. positiv vandbalance (stort indtag ift. tab) og negativ vandbalance( stort tab ift. indtag)?

hvordan vil ADH niveauet være i begge tilfælde?
positiv vandbalance: stor volumen af hypoosmotisk urin (ift. plasma), ADH niveau er lavt.

negativ vandbalance: lille volumen hyperosmotisk urin. ADH-niveau er højt

hvilke effekter har ADH på nyrene ift. vandoptag?

ADH binder basolateralt på samlerør på en V2 receptor --> Gs-koblet --> øget cAMP -->PKA --> insertion af AQP2 i apicale membran




--> øget permabilitet for vand i cellen.





hvilke effekter har ADH på nyrene ift. andet end vandoptag?(2)

øger permabiliteten for urea (større reabsorbtion) i indre medullære samlerør via fosforylering af ureatransportere medieret af PKA




stimulere reabsorption af NaCl i flere segmenter i nyren, via øgning af na+-transportere:


- na-k-2cl -symporter i tykke ascenderende ben


- na-cl-symporter i 1. del af distale tubuli


- ENaC i sene del af distale tubuli





hvorfra secerneres ADH, og hvad afhænger udskillelse af denne af?(4)

fra pars nervosa i hypofysen.




sekretion reguleres overordnet af osmolalitet af kropsvæsker(vigtigst) og volumen og tryk af vaskulære system.




angiotensin II stimulerer sekretion


atrial natriuretic peptid inhibere sekretion

hvordan reguleres ADH i respons på ændret osmolalitet, kom heriblandt ind på osmoreceptorer?

osmoreceptorer(celler i ant. del af hypothalamus) --> disse reagerer på effektive osmolkoncentrationer ved at skrumpe/svulme -->




ved ændret osmolytkoncentration sendes signal til ADH syntetiserende områder i nucl. supraopticus + nucl. paraventricularis hvis sekretion og syntese stimuleres/inhiberes

hvordan reguleres ADH via volumen og tryk af det vaskulære system?

både volumenreceptorer i venøse del af vaskulære system, og baroreceptorer vil via deres forbindelser til hjernestammen (tractus solitarii) sende signaler herfra, til ADH-secernerende celler i hypothalamus.




fald i volumen/tryk vil stimulere sekretion af ADH

hvordan vil setpointed for osmolaliteten i kroppen ift. ADH-sekretion sættes som følge af volumen/tryk forandringer?

ved forhøjet tryk/volumen vil setpointed sættes lavere, og mere ADH vil udskilles ved mindre ændringer i osmolalitet




ved formindsket tryk/volumen vil setpointed sættes højere, og mindre ADH secerneres i respons på ændringer i osmolalitet.

hvad stimuleres først via øgning af osmolalitet, ADH sekretion eller tørst? og hvorfor?

først stimuleres ADH-sekretion (har lavere treshhold), tørst stimuleres først ved højere osmolaliteter, hvilket kan have noget at gøre med, at ADH-sekretion her allerede er maksimal.

hvad er hhv. centralt og nephrogent diabetes insipidus?

diabetes insipidus er en tilstand hvor for meget væske udskilles igennem urin ift. normalt.




centralt DI skyldes oftest problemer med ADH-sekretionen




nephrogent DI skyldes derimod problemer i nyren , der gør, at ikke nok vand kan genoptages, dette kunne fx. være manglende respons på ADH pga. mutationer, nedregulering af AQP2-syntese mfl.

beskriv overordnet, hvordan væsken i tubuli ændres i descenderende og tynde ascenderende ben især med henhold til osmolariteten

i tynde descenderende ben absorberes meget vand pga. forskelle i osmolaritet ml. tubuli og interstitiel væske. --> efter dette segment er NaCl-koncentrationen forhøjet i tubuli (osmolaritet i tubuli er steget-->




i tynde ascenderende ben optages NaCl derfor passivt (koncentrationsforskel), vand optages dog ikke. --> osmolaritet falder derfor i tubuli ift. interstitielt

beskriv overordnet, hvordan væsken i tubuli ændres i tykke ascenderende ben, distale tubuli og samlerør især med henhold til osmolariteten

i tykke ascenderende ben fortsættes reabsorption af NaCl uden reabsorption af vand (osmolaritet falder fortsat i tubuli og er hypoosmotisk efter dette segment).




i distale tubuli og cortikale del af samlerør optages yderligere NaCl og evt. vand (hvis der er ADH til stede, hvorfor denne bestemmer osmolaritet af urin)




i medullære del af samlerør optages en smule vand og urea, selv uden ADH-påvirkning

Hvordan koncentreres urin overordnet set pga. ADH?

ADH vil føre til øget optag af NaCl i samlerør --> øget osmotisk gradient iml. tubuli og interstitielvæske




derfor vil vand via vandpermabilitet i samlerør medieret af ADH optages i stor grad i samlerør og dele af distale tubuli --> osmolaritet i tubuli stiger, pga. det store optag af NaCl er Urea langt mere osmotisk aktiv i tubuli. (kun lidt urea kan reabsorberes via passiv diffusion i medullære dele af samlerør)




eftersom osmolariteten af interstitialvæsken stiger igennem medulla, vil det samme ske for urinen, såfremt samlerørende er vandpermeable (via ADH)





hvor i nyren absorberes Ca2+ normalt, og hvor meget udskilles normalt med urin?

70% i prox. tubuli
20% i tykke ascenderende ben
ca. 9% distale tubuli
omkring 1 % i samlerør

kun 1% udskilles med urin.


hvilken transportvej er størst for Ca2+?

den paracellulære via solvent drag (med vand), især i prox. tubuli




eller over tightjunctions pga. positiv tubulilumen i henles loop

hvilken effekt har diuretica, der hæmmer nacl absorption i henles slynge på ca2+-reabsorption?

vil også hæmme ca2+-reabsorption, da hæmning af na+-optag i tykke ascenderende ben vil mindske den positive gradient ift. lumen, som ca2+ bruger til at diffundere over tightjunctions med.

hvordan reguleres genoptag af ca2+ i nyren?

ad flere veje:


1: PTH øger genoptag ( i TAL + DT)


2. høj [ca2+] i ECF vil mindske genoptag i PT + TAL


3: stigning i Pi vil stimulere udskillelse af PTH --> øget optag af ca2+


4: formindsket volumen i ECF øger optag


5: pH (høj pH sænker optag, lav øger det via påvirkning af ca2+ kanal i DT)

hvordan optages ca2+ i de distale tubuli?

transcellulært via en kanal (TRPV5/6) --> bindes til calbindin i cellen --> til basolat. del af membran, hvor ca2+ sendes ud via en ca2+-ATPase eller en 3NA+-Ca2+-antiporter.




altså er optaget en sekundær aktiv transport via den permeable kanal apikalt i membranen.

hvad er en single effekt ved en countercurrent multiplication?

det fænomen, at:


to modsatforløbende strømme, væskeløber i Henles slynge i det descenderende ben og op i det ascenderende ben. I det ascenderende ben optages elektrolytter, hvorved interstitielvæsken bliver hyperosmotisk, dette ses som som singleeffekt),



hvad er selve countercurrent multiplicationseffekten?

Idet TDL er vandpermeabel vil resabsorptionen stige af vand stige her i takt med at osmolytter akkumuleres interstitielt pga. TAL. Dette vil gøre osmolariteten i TDL større. Hypoosmolært væske vil nu presse det hyperosmolære væske i TDL igennem henles loop og den hyperosmolære væske bliver gjort hypoosmolær i TAL, hvorved koncentrationsgradienten interstitielt stiger igen.




Dette vil ske et utal af gange, hvilket vil bevirke, at den osmotiske gradient kortikale interstitium er langt lavere end i den medullære.