Infektiøse Gi-Lidelser Hos Hest

Mundhule: sjældent forekomne

Spiserør: sekundært til traume(ikke smitsomt)

Mave: Uhyre sjældent infektion

Tyndtarm: (en del hos føl)

Duodenitis/proksimal jenunitis (DPJ)

Stortarm:

Akut diarre

- Salmonella spp.

- Cl. perfringens(nok de fleste i DK)/Cl. difficile (svær at påvise)

- Cyatostomer

Kronisk diarre

- Salmonella

- Cyatostomer

(sand, IBD, NSAID toksicitet)

Salmonellose (type 2)

Huld (akut eller kronisk)

Almenbefindende (koliksmerter?)

TPR (feber, smerte?)

Kredsløb

- Grad af dehydrering og/eller hypovolæmi

- Endotoksæmi (feber/hypthermi, hyperæmiske slimhinder)

- Ødemer

Abdomen

- Auskultation (peristaltid/hyperperistaltik?)

- Rektal US(ved akut infektiøs er der ingen fund)

Andet

- Hudforandringer (kronisk)

- Muskelsvaghed

- Laminitis

Fokus på om det er AKUT eller KRONISK

Hyponatriumæmi

Hypochloræmi

Hypokalæmi

evt. hypocalcæmi pga. nedsat foderindtag

Fæces undersøgelse

Blodprøver

- Hæmatologi (PCV, WBC-count, total Hb, WBC-regeneration)

- Biokemi(plasmaprotein, fibrinogen)

Abdominocentese

Absorptionstest/funktionstest

Tarmbiopsi

Toksikologiske undersøgelser

Billeddiagnostik (scanning, røntgen (sand?))

Svar på terapi? (kontrol af koliksmerter?)

Udelukkes i følgende rækkefølge:

- Salmonella

- C. difficile/perfringens

- Larval cyatostomose

- AB-associeret

-Sand-associeret

- Peritonitis

Udelukkes i følgende rækkefølge:

- Larval cyatostomose

- Salmonella

- Sand-associeret

- Kronisk inflammatorisk tarmlidelse(IBD)

- Lawsonia intracellularis(føl)

- Peritonitis

- Lymfosarkom (kan give kronisk diarre (non-infektiøs) i alle aldre) (tumores ses næsten kun i mavesækken hos hest)

1) Væsketerapi

Genoprette normale perfusionsforhold og vedligehold væske og elektrolytbalance

Forebyggelse af shock

OBS: hypoproteinæmi sfa proteinlækage eller katabolisering af albumin => væsketerapi alene er sjældent tilstrækkeligt, skal kombineres med plasmatilførsel (alternativt kolloider til at øge kolloidosmotisk tryk)

2) NSAID, evt. antibiose?

Forebygge og behandle systemisk inflammation

Colitis er en inflammatorisk lidelse = vi vil gerne begrænse denne

Oftest flunixin

Antibiose ved mistanke om sepsis (Penicillin + gentamycin), hos føl, mistanke om clostridie infektion(metronidazol), svær leukopeni, peritonitis, tegn på dyshemostasis (jugular trombose)

3) NSAID, CRI lidokain, anthelmintika

-Nedsæt tarminflammation

4) Aktivt kul/Biosponge

Nedsætte optag af toksiner fra tarmen

5) Transfaunation

Genetablere normal tarmflora (specielt føl)

6) Opiater evt. CRI lidokain

Analgesi

7) Forebyggelse af komplikationer

- Laminitis

- Tromber / trombophlebitis

- Hudnekrose / trykninger

- kronisk diarre

(nyresvigt)

8) Isolation af dyrene

Forebyg smittespredning

9) Nutritionelle behov?

Specielt hvis forløbet er forlænget (husk typisk anorektiske dyr, med nedsat fysiologisk evne til at fordøje og absorbere næring, samt at inflammation ændrer protein og kaloriemetabolisme = katabolisk stadie

Fodring

- Skåne colon slimhinden

- Loppefrøskaller (Psyllium) -"bløde fibre"

- +/- græs/hø (små mængder)

- Langsomme ændringer

Bandagering af ben

- Ved ødemer (oftest sfa proteintab)

Beskytte hale/perineum mod ætsninger

(især føl)

- Vaske

- Zinksalve

- Halepose (ikke forbinding pga. risiko for nekrose af hale)

Forebyg laminitis

- Køle hove og ben (kølebadage, vandslange)

- Blød bund (understøtter hovbenet)

- Ro (undgå stort træk i bøjesene)

Forebyg tromboser: (fx i jugular kateter)

- Heparin Low molecular weight

Isolationskriterier

- Diarre+feber (Salmonella, clostridier?

- Diarre + leukopeni

- Diarre + feber + leukopeni

- Akut opstået profus vandig diarre (isoleres indtil at man finder årsagen)

Håndtering af patienter

- Fjerne afføring

- Handsker, støvler, beskyttelsesdrager

- Fodbade

- Rengøre redskaber (hver patient har egne redskaber)

OBS zoonose (salmonella)

ca. 75 % overlevelse

Reserveret overlevelse hvis

- AB inden diarre udvikles

- PCV > 45

Hjertefrekvens er > 60 bpm

Lav serumprotein = slet prognose

- Bedste indikator?

Bedring på 4. dagen

Reduktion i plasma laktat er den bedste indikator

4-8h cutoff for overlevelse < 2,3mmol/L

24h cutoff for overlevelse < 1,5 mmol/L

Prognose revurderes hver 6. time

- Fremskridt: ja/nej ?

Definition

Passager af excessiv vand i fæces => forstyrrelse i normal væske- og elektrolytsekretion, samt absorption i tarmkanalen

Forekomst

Voksne heste næsten udelukkende tyktarmslidelser

Symptomer

Kan resulterer i signifikant tab af vand, elektrolytter, plasmaproteiner

Kan forekomme samtidig med lokale og systemiske inflammatoriske responser

Ætiologi

- Salmonella

- Antibiotika-associeret

- Clostridial diarre

Inflammation (typhlitis og colitis)

- Akut inflammatorisk respons sfa Salmonella el. Clostridier

- Endoparasitter

- Toksicitet (fx NSAID)

- IBD

Non-inflammatorisk

- Øget intestinalt hydrostatisk tryk: kronisk hjertesvigt og cirrhotisk leverlidelse

- Intraluminal osmolaritet

- Dårligt definerede lidelser med væskesekretion stimuleret af enterisk nervesystem

OBS: colitis giver diarre, men der kan også være nedsat kredsløbs funktion, koagulopati og andre følgetilstande pga. aktivering af kaskade af inflammatoriske mediatorer og septikæmi (mest livstruende)

OBS: colitis giver diarre, men der kan også være nedsat kredsløbs funktion, koagulopati og andre følgetilstande pga. aktivering af kaskade af inflammatoriske mediatorer og septikæmi (mest livstruende)

Overrumplende sepsis pga.

- endotoksæmi

- septikæmi

- hæmatogen organ-kolonisering af bakterier

- immunosuppression

- modtagelighed over for superinfektion med bakterier eller svampe

- Caecum eller coloninfarkt

- Jugular venetrombose

- Laminitis

Alvorlig vævsinflammation kan føre til ulceration af mukosal epithel => kronisk malabsorption og proteintabende enteropati

Klinik - flere infektionsformer

Akut diarre (akut colitis)

- Diarre (kokasse til profus vandig, projektil diarre), +/- abdominale smerter

- Nedstemt, kolikuro

- Feber

- Dehydreret

- Tachycardi

- Leukopeni

- Ofte tegn på sepsis (endotoksæmi, shock)

Andre infektioner pgs salmonella

- Mild infektion (feber, nedsat ædelyst, neutropeni)

- Septikæmi (føl)

-Abort (Salmonella abortus equi)

- Maveoverfyldning og ileus (DPJ)?

- Kronisk diarre?

Paraklinisk

- Leukopeni

- Proteintab og albumintab

- Forhøjet kreatinin

- Forstyrrelser i elektrolyt/syre-base balancen

- Akut fase respons

- BU på fæces med serotypning og resistensbestemmelse (ikke PCR i DK)

evt. dyrkning fra mukosalbiopsi

- 3-5 prøveudstrygninger med 12-24 timers interval

Væsketerapi

- Polyionisk væske (erstatte væske- og elektrolyttab)

- evt. plasma til at erstatte plasmaprotein, samt øge plasma kolloid-osmotisk tryk

Analgesi og antiinflammatorisk terapi

- Flunixin: behandling af inflammation ved tegn op sepsis (lavest mulige dosis, da det kan forværre ulcerationer)

Nutriotionel støtte

gives evt. parenteralt (kalorier og aminosyrer)

evt. antibiose

- Det er ikke universelt brugt at behandles med antibiotika

- Ræsonnement for at bruge det: begrænse spredning af salmonella til andre organer

- Traditionelt set anvendes kloramphenicol og Sulfa-TMP

God: hvis aggressiv behandling kan forbedre situationen i løbet af 7-10 dage

Slet: alvorlig diarre og sepsis i 10 dage eller længere pga. udbredt ulceration af colon mukosa og alvorlig inflammation i colonvæggen

Biosecurity

- isoler/overvåg

- Isolation (30 dg, 3-5 negative kulturer)

- Overtrækssko m.m.

-OBS på opstaldning, skal også rengøres

- hvis fold ophold: gødning fjernes og harves, ubrugt i 30 dg

Zoonose

- Børn og immunsvækkede bør ikke have kontrol

Heste generelt ikke anset for bærere af Salmonella, da de ikke har egen værtsadapteret serovar, men kan udskille bakterien i dage-uger(-mdr)

Asymptomatiske udskiller ofte kun små mængder og er ikke en fare for sunde og raske heste, men kan forårsage et sygdomsudbrud

Cl. perfringens

- Normalt i GI hos hest, type A, B, C, D og E

- Toksiner: alfa, beta, epsilon, iota, beta2, theca

Cl. difficile

- tocigene og nontoxigene (13% er sidstnævnte)

- Mindst 5 toksiner

Toksin A(enterotoksin => væskesekretion og udtalt inflammatorisk respons i tarmen, har intestinal serketorisk og cytotoksisk effekt, øger tarm permabilitet og kan aktivere epithelceller og immunceller til at udskille proinflammatoriske og vasoaktive mediatorer. Inducerer substans P i tarm og rygmarv = direkte effekt på tarm, samt nervesystem

Toksin B (cytotoksin med sekretorisk aktivitet)

Forstyrrelser af tarmens mikroflora

Stress

Hospitalisering

Kirurgi

AB-administration (Erythromycin, Sulfa-TMP, Beta-laktamer, clindamycin, gentamicin)

Pludselig foderændring

Anthelmintika behandling

Rigtig god overlevelse i mijøet sfa sporedannende evne

- Per-akut optrædende diarre (voksne heste kan evt. have abdominalt ubehag og feber før diarre)

- Hæmorrhagisk/mørk, ildelugtende

- Kolik

- Feber

- Nedsat appetit

- Positiv ventrikelskylning (DPJ)

- Septisk shock (nogle når ikke at få diarre inden de udvikler shock)

- Pludselig død

Kan ikke skelnes klinisk fra salmonellos

Diagnose - Vanskeligt, min. 1g fæces, tidligt muligt i forløbet, send kølet prøve

C. difficile

- Dyrkning på selektivt medie

- Efterfulgt af toksin screening

- Quick test for toksin A og B

C. perfringes

- Dyrkning efterfulgt af typebestemmelse

- Quick test for enterotoksin

Støttende behandling

- Væske

- NSAID

Absorbanter, PO (biosponge, kul)

Antibiotika

- metronidazol (IV muligt, men dyr, PO giver ingen mening hvis positiv ventrikelskylning)

Akut diarre sfa antimikrobiel administration (Lincomycin og tetracyklin har induceret alvorlig diarre hos heste)

Flere andre fx sulfa-tmp(sfa forkert dosis), metronidazol, penicillin, samt parenteral ceftiofur og gentamycin associeret med diarre inkl. fatal colitis

Patogenese: sekundært til forstyrrelse af normal colonmikroflora samt proliferation af enteropatogener såsom Salmonella og Clostrium

Definition

Andet navn: anterior/proksimal enteritis

kv. inflammation og ødem i duodenum og proksimal jejunum, excessiv væske- og elektrolutserketion til tyndtarme => store mængder af enterogastrisk reflux

Patofysiologi

- Læsioner primært i duodenum (serositis, histologi inkl. hyperæmi og ødem i mukosa, villus degeneration, hæmorragiske muskellag og fibrinopurulent ekssudat på serosafladen)

- Refluks: sfa øget intestinal væskesekretion og nedsat motilitet

Ætiologi

- Eksakt årsag er ukent, men bakterier og toksiner er involveret herunder hyppigt Cl. difficile

- Fodringspraksis kan være en prædisp. faktor (> kraftfoder+græs=toksin gennem foder)

Akut onset af klinik

- Positiv ventrikelskylning (> 20 L/døgnet i > 1døgn)

Der vælter væske ud af sonden ved ilæggelse

Ildelugtende brunlig væske

- Rekalt US og scanning viser dilaterede og fortykkede tyndtarme

- Nedstemt, kolik

- Feber, tachycardi, tachypnø

- Dehydrering

- Endotoksæmi

- OBS=> IKKE DIARRE

- Smertelinding sfa ventrikelskylning er meget indikativt (hvis strangulerende tilstand ville hesten fortsat være smertepåvirket=

Ultralydscanning

- dilaterede tyndtarme

- Skelne ml. enteritis og strangulation/obstruktion

evt. dyrke clostridium/salmonella (ofte uden succes)

Blodprøve

-Forøget PCV og total plasma protein

- Forhøjet leverenzymer (kan bruges til at differentiere fra strangulerende læsioner)

Abdominocentese

- Forøget peritoneal væske, totalprotein, samt mild/moderat stigning i WBC count

- som regel gul/turbid, kan være serosanguinøs farve ved diapedese

-

1) Hyppig dekompression af ventrikel hver 2-4h (hindre ruptur og smertelindring)

2) Væske behandling IV (balanceret elektrolytopl. for at opretholde væskevolumen, men må ikke fremme GI refleks)

3) Lav dosis NSAID (skal ikke skjule evt. behov for kirurgi)

4) evt. antibiotika (ikke livsnødvendigt, studier viser at det virker godt)

- Penicillin, metronidazol(rektal adm.)

5) Parenteral ernæring i langvarige tilfælde

6)Prokinetisk midler (reduktion af ileus)

- CRI lidokain (mindsker symp. tonus, analgetikum eller mindsker granulocytinfiltraiton i tarmvæggen?)

7) evt. operation

- Sikre diagnose

- Dekomprimere tarmen

Dårlig prognose hvis;

- TP i peritonealvæsken er > 3.5 g/dL

- Aniongap stigning på 15 mEq/L

Forekomst

- Meget frustrerende lidelse hos hest ifht at bestemme årsag, samt håndtere terapeutisk

- Persisterende diarre min. 1 mdrs varighed

Ætiologi - 2 overordnede inddelinger

1) Kronisk inflammatorisk tilstand med histologiske forandringer i colonslimhinden (pleocytose, mukosal stase/erosion/ulceration)

2) Ødelæggelse af normale fysiologiske processer uden morfologiske forandringer i colon (diarre menes at skyldes unormal VFA-syntese eller - absorption, unormal fermentering af cellilose)

(3) lille andel af heste har kronisk diarre sek. til fx kronisk hjertesvigt)

Årsager:

- kronisk Salmonellose

- S. vulgaris et. edentatus (kronisk form)

- Abdominal abcesser

- Cuathostominose

- Sand (irritation af slimhinden )

- IBD

- NSAID tocixose(Right dorsal colitis)

- Lymfosarkom

(-føl: L. intracellularig, R.equi, rotavirus)

Inflammatorisk eller fysiologisk årsag?

- evt. hospitalisering sfa dehydrering

- tegn på toksæmi (slimhinde udseende?)

Blodprøve

- CBC som tegn på kronisk inflammation

Nedsat RBC-tal og PCV sfa erythrogenese sek. til sekvestering af jern i knoglemarv-makrofager => anæmi sfa kronisk inflammation

Fibrinogen og WBC kan være normale

- som regel reduceret totalprotein, +/- hypoalbuminæmi

- +/- stigning i levertal

Abdominocentese

- Stigning i protein eller WBC (dog sjældent afspejling af coloninflammation i bughulevæske, ikke sensitiv test)

Fæcesundersøgelse

- Parasitæg, BU for Salmonella/clostridier, samt screening for Cl. toksiner

- Rektalslimhindebiopsi bør udtages

Glucosemalabsorptionstest

- udtalt malabsorption?

Eksplorativ laparotomi

- sidste udvej, hvis andre mere non-invasive test ikke kunne stille diagnose

- Multiple biopsier fra GI-kanal til histopatologi

Afhængig af diagnose

- Kronisk parasitisme => fenbendazol og evt. prednisolon for at mindre infl. ved døde larver (der kan være sket for stor skade på slimhinden til at normal absorption ikke kan reetableres)

- Ændring af kost kan hjælpe (pelleteret foder kan facilitere vandabsorption)

- Sand er ofte kirurgi-krævende

- Granulomatøs enteritis eller lymfosarkom => ingen succesfuld terapi

Defintion/Klassifikation (histopatologisk)

- Granulomatøs enteritis

- Multisystemisk eosinofil epitheliotropisk enterocolitis

- Eosinofil enterocolitis

- Lymfoplastisk-plasmacytær enteritis

- Basofil enterocolitis

Ætiologi

- Ukendt, evt. gluten allergi, parasitter?

Kliniske og parakliniske fund

- Ofte progressiv vægttab trods god appetit

- +/- diarre (ingen diarre hvis primær tyndtarm)

- Ofte perifert ødem (pga. hypoproteinæmi)

- Anæmi, hypoalbuminæmi/-proteinæmi

- Malabsorotions af glucose og D-xylose(test)

Diagnose

- Definitiv diagnose kræver typisk biopsi både fra tynd- og tyk tarm

- Type af IBD ud fra histopatologi

Terapi

- Afhænger af histopatologisk diagnose (stor forskel på de specifikke lidelser under IBD => ingen generaliseret behandlings-strategi)

- Ofte fatal trods aggressiv corticosteroid-terapi

- Eosinofil, basofil og lymfocystisk enteritis kan forsøges behandles med immunosuppressive doser af dexamethason (dog dårlig succes)

- IBD syndrom = idiopatisk fokal eosinofil enteritis = kirurgisk dekompression, læsioner fjernes kirurgisk, løser ofte problemerne)

Primære patogene parasitter

- Anoplocephala perfoliata (eneste bændelorm associeret med klinisk sygdom => kolik sfa. ileocaecal intussusception)

- Parascaris equorum (føl)

- Strongylus vulgaris

- Cyathostominer

Stor forekomst, men mindre betydning

- Strongyloides westeri

- Oxyuris equi

- Gastrophilus spp.-larver

- Isektbårne maveorm (Thelazia, Habronema, Draschia)

Forekomst

Alle heste på græs i risikogruppe

Ofte unge dyr < 4 år (ses også hos ældre)

Vinter-tidlig forår

Patogenese for hesten små strongylider

L3 larver ligger i mukosa eller submukosa og danner en fibrøs kapsel og væskefyldt cyste

L4 larver penetrerer cyster og migrerer tilbage til tarmlumen => Klinisk konsekvens - lille lokal inflammatorisk reaktion omkring cyster

Sjældent bryder alle larver ud samtidig => alvorlig akut systemisk typhlocolitis (larval cyathostominose)

Kliniske symptomer - 2 former begge proteintabende enteropatier

(1) Kronisk verminøs typhlocolitis

Vægttab, løs fæces/intermitterende diarre med nedsat plasmaprotein og albumin. evt. feber/leukopeni

God prognose

(2) Akut larval cyathostominose

Profus vandig diarre, udtalt dehydrering pga. proteintab og ventralt ødem, ofte anamnese om nylig ormebehandling

50 % risiko for fatalt outcome

- Visuel inspektion af fæces/rektal handske

- McMacter (ofte negativ da laver ikke prod. æg)

- Modificeret Baermann

- Evt. larver på fæces/handkse

- Serumprotein/albumin bestemmelse

- Udelukkelse af andet

- Evt. anamnese om nylig ormebehandling

- Årstid (vinter/forår)

Anthelmintika

- Moxidectin (enkelt dosis PO, virker på encysterede larver)

- el. fenbendazol 10mg/kg i 5 dage (Resistens forekommer)

Steroider eller NSAID

- Prednisolon 1mg/kg 1xdgl i 5-7 dage PO

Væske

Forekomst: generelt sjældne efter udbredt ormekur

S. vulgaris (mest patogen), S. edentatus, S. equinus

Strongylus vulgaris

- L4 larver findes i lokale arterioler, hvor de migrerer under endothelet mod A. mesenterica cranialis (kv. fibrøse gange ses på intima-fladen)

- L5 larver i lumen af a. mes. cranialis i en trombemasse => verminøs endarteritis

- efter 4 mdr. L5 ud i tarmlumen gennem blodet til væggen ved ventral colon og caecum => pusfyldte noduli i tarmvæggen

Udtalte læsioner => sjældent anledning til klinisk sygdom (se flashcards om non-infektiøs GI hos hest for tromboembolisk infarkt)

Strongylus edentatus

- migration via portalsystemet til leveren, hvor der sker modning af L4 larver i parenkymet => vandring til fedtvæv i abdominalvæggen

- L5 tilbage til tarmlumen

- Udbred

- æg findes sjældent i fæces (ligges uden for GI i perineranområdet)

- Udover kløe (halen/bagpart) ses ingen anden sygdom eller ubehag

-> man behandler ikke umiddelbart mod parasitten

- Hestebremselarver overvintrer i GI, passerer med fæces om foråret

- Æg ligges i hesten hår => kommer ind i mund- og næsehule hhv. hesten indtag pga. let kløe (ellers så vandrer de selv)

- Larven befinder sig i munden nogen tid

=> borer sig gennem tungen og senere interdentalt før de kommer til GI, hvor de hæfter på mucosa i margo plicatus

Ved migration i tunge/interdigital rum kan give give anledning til oralt ubehag

NSAIDs inhiberer beskadiget tarmslimhindes evne til at regenerere

Øget risiko ved:

- Høje doser eller langvarig behandling

- Dehydrering eller sepsis

Lidelse

- Ulcerationer i mundslimhinden

- Maversår (Cox-inhibition=>øget syresekretion, nedsat output af mukus og HCO3, forstyrret vasodilatation og inhibition af epithelrestituering, celledeling, angiogenese)

- Right dorsal ulcerative colitis (et mavesår i tarmen) -> kan give kronisk afmagring, svær at diagnosticere, refraktær at behandle

- Renal crest and papillary necrosis

mindre risiko ved selektive cox-2 hæmmere

(Meloxicam/firocoxib)

Klinik

- Mild, intermitterende kolik

- Vægttab

- Anoreksi

Mundhulelæsioner: svært ved at æde og tygge

Spiserørsulceration: hypersalivation, tegn på smerte ved synkning

Mavesår: langsomt fødeindtag, inappetens

Colonulceration: blød fæces eller diarre, ventralt ødem pga. proteintab

evt. endotoksæmi

Diagnostik

- Som regel på baggrund af historik om NSAID-brug, kliniske tegn og lab-fund

- Hypoproteinæmi/-albuminæmi

- Mild anæmi

- Forstykkelse af højre dorsale colon ved ultralydsscanning

1) Stop al NSAID behnadling

2) I tilfælde med akut overdosering - ventrikelskylning med mineralolie

3)

Ved mavesår: omeprazol

Ved colitis: Sucralfat(Antepsin)+krystalloid væsketerapi i tilfælde af hypovolæmi

PGE-analoger kan godt anvendes til at forebygge GI-læsioner (Misoprostol

4) skånsom fodring

- Low Bulk diet (undgå stikkende hø, gerne græs)

- Små mængder kraftfoder ad gangen (4-5xdg)

- Erstat del af korn med magolie

- Loppefrøskaller (50ml 1-2xdgl i foderet)

- Kan tage mdr at hele (kan blive ved med at have mild kolik resten af livet, nogle kommer sig aldrig)

Forekomst

Nord Europa(UK), Sydamerika, USA(2010)

Visse græsgange i DK fx Saltholm

Ætiologi

Ukendt

Stigende evidens for toxicoinfektion med Cl. botulinum type X

Spekulationer om vitamin/mineralmangel eller eksponering over for toksiske planter, sekundære metabolitter og spormineraler i græs, insekter, virus, bakterielle toksiner

Patofysiologi

- Beskadigelse af autonome gangler (kranial cervicale, stellate, celiacomesenteria) og submukosale neurover i GI-kanalen (ileum, caecum og colon)

= resulterer i ileus

- Opdeles i forskellige former

Akut < 48 timer

Subakut 2-7 dage

Kroniske > 7 dage

Alder (2-7 år)

Køn (vallak/hingste)

Huld (over middel)

Sæson

Afgræsning

Flyttet til afgræsningsareal < 2mdr

Klima (14 dg tidligere 7-10 grader

Ormeprofylakse

- Nedstemthed

- Udspilet abdomen

- Ileus

- Tachycardi

- Savlen

- Muskelsitren

- Ptosis

- Lokalt svedudbrud

- Dysfagi

- Udspilet tyndtarme

- Kolik

- Stortarmsforstoppelse

- Opkneben bug

- Vægtab

- Dysfagi

- Tachycardi

- Kolik

- Gastrisk refluk (positiv ventrikelskylning)

- Lokal svedudbrud

- Ptosis

- Muskelsitren

- Stortarmsforstoppelse

- Nedsat tarmmotilitet

- Kraftigt vægttab

- "myndeagtigt udseende"

- Samlede ben (elefant på en skammel)

- Rhinitis sicca

- Bilateral ptosis

- Let forøget puls < 60bpm

- muskelsitren

- lokalt svedudbrud

- mild kolik

- nedsat tarmmotilitet

- Klinisk billede

- 0,5 % phenylephedrin øjendråber

Positiv test = øjenlåg rejser sig inden for 30 min

- Histopatologi af nerveceller i ganglier og tarmvæg

Ileum eller rektum biopsier

Obduktion

ANS: kromatolytiske forandringer

Kun udvalgte kroniske tilfælde forsøges symptomatisk behandlet

Kriterier for igangsættelse af terapi

- Nogen evne til at synke

- En vis tarmmotilitet

- Ingen eller kun periodevis mild kolikuro

- Nogen ædelys

- Puls < 60bpm

Palliativt terapi

- kodeord er omsorg

- opstaldning

- hyppige udsøgte fodringer

- menneske kontakt

- håndmotion/strigling/håndgræsning

- smerte, væske mm

Akut og subakut: slet (bør aflives)

Kronisk: ca. 50 % overlever (positivt tegn hvis vægtforøgelse inden for 5 uger efter diagnose

Hypovolæmi

- Skyldes akut fald i cirkulerende blodvolumen

=> nedsat vævsperfusion, anaerob metabolisme, organisk acidose, til sidst shock

- Klinisk diagnose: perfusionsparametre (inkl. jugular filling time, forlænget CRT, tachycardi, svag perifer puls, nedsat temp. på perifer hud, nedsat urinprod. og/eller ændret humør)

- Øget [laktat i blod] er en god indikator for vævsperfusion, hyppigst pga. hypovolæmi, endotoksæmi, intestinal iskæmi sek. til strangulation

Dehydrering

- Associeret med et mere pludsligt fald i total kropsvæske

- Kliniske symptomer inkl. nedsat hudtugor, nedsat tårefilm, indsunkne øjne og tørre slimhinder

- Urinvægtfylden giver en god indikation for nyrefunktion og hydreringsstatus (hvis høj = alm. nyrefunktion, men dehydrering)

- Øge cardiac output ved at øge og opretholde cardiac preload

- Forbedre iltforsyning

- Korrigere elektrolyt- og syre-baseforstyrrelser

Resuscitation

- Hurtig plasma-ekstansion hos heste med tegn på hypovolæmi

- Balanceret polyioniske, isotoniske krystalloider for at genoprette kredsløbsvolumen

- evt. hurtigere effekt ved brug af kolloider eller hypertonisk krystalloid(/saltvand)

Suppleres hurtigt med isotone krystalloider

Rehydrering

- Heste uden hypovolæmi eller heste med korrigeret hypovolæmi

- Dehydrering korrigeres henover de første 12-24 timer efter indlæggelse

- Isotoniske krystalloider med rate, der > igangværende tab + vedligehold

- Efter korrigering af dehydrering sækes rate til at opretholde vedligehold

Vedligeholdelse/maintance

- Når GI-funktion er normal kan enteral adm. anvendes (hvis diagnose ikke påvirkes)

-hvis kontraindiceret -> isotone krystalloider parenteralt

- Hyppig monitorering af hydrerings- og elektrolytstatus

- Klinisk US, urinvægtfylde, vægtmonitorering, PCT/TS bruges til at evaluere væsketerapi

Ongoing losses

- fx gastrisk refluks eller diarre => excessiv væsketab

- Patienterne har behov for mere supplering end kun vedligehold

Hypokalæmi

pga. nedsat fødeindtag og kaliurese ass. med natriumindeholdende væsker

Det er kutyme at tilføre kalium i vedligeholdelsesvæsken, da det er en primær intracellulær ion, som gør det svært at se hypoK på en blodprøve

hypocalcæmi

Nedsat natrium og klorid kan forekomme ved akut colitis, peritonitis eller intestinal torsion

Hypochloræmi alene kan ses ved proksimal enteritis eller græssyge