Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
89 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad er forskellen på emergencies og urgencies?
|
Emergencies kan slet ikke udsættes => Behandles med det samme Urgencies skal korrigeres ved først kommende lejlighed |
|
|
Forklar følgende betegnelser, der bruges i forbindelse med prognose: - Quo ad vitam- Quo ad retitutionem completam - Quo ad tempus - Quo ad economitas |
Quo ad vitam = prognose for livopretholdelseQuo ad retitutionem completam = prognose for at opnå fuld funktion Quo ad tempus = hvor lang tid, det vil tage at komme sig Quo ad economitas = hvor meget kommer til at koste |
|
|
Euthanasi: På hvilke måder kan man aflive?
|
Aflivning ved injektion Aflivning ved skydning og afblødning Slagtning (ikke heste udelukket fra konsum eller inden for tilbageholdelsestider) |
|
|
Euthanasi: Beskriv proceduren for aflivning af hest ved injektion
|
1) Sedation (fx domosedan (detomidin) og torbugesic (butorphanol)) 2) Ilægning af venekateter 3) Bolusinjektion af en overdosis pentobarbital (Euthasol eller Euthanimal) 4) Tjek at hesten er død! (cornearefleks og puls) |
|
|
Transport af alvorligt syge og/eller tilskadekomne dyr er ikke lovligt - Men hvad er undtagelsen?
|
Syge eller tilskadekomne dyr, der skal transporteres til dyrehospital eller klinik mhp undersøgelse og behandling kan undtages. En forudsætning herfor er, at dyret umiddelbart før transporten undersøges af en dyrlæge, som har ansvaret for, at transporten kan foretages på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Altså er der ikke noget, som hedder at man er for træt til at køre ud til en hest i vagten, som alligevel skal henvises !! |
|
|
Transport af hest med hhv. forbens- eller bagbensskade - Hvordan bør hesten placeres i traileren?
|
Forbensskader: Hesten placeres med røven i køreretningen Bagbensskader: Hesten placeres med hovedet i køreretningen |
|
|
Hvad er henvisningskriterierne for en hest med kolik?
|
- Hvis hesten forventes at have en kirurgisk koliktilstand - Hvis hesten forventes at skulle have intens væsketerapi - Hvis hesten skal overvåges døgnet rundt |
|
|
Hvornår skal en hest med kolik ikke henvises til hospital?
|
- Ved ruptur af ventrikel eller tarm (Man kan ikke gøre noget => Hesten aflives) - Hvis ejers økonomi ikke tillader behandling på hospital |
|
|
Hvad skal man som praktiserende dyrlæge gøre, før en kolikhest transporteres til henvisnings- hospital?
|
- Ilæg næsesvælgsonde forud for transport - Giv 1/4 dosis flunixin og evt. andre kortvirkende analgetika (opioider/alpha-2-agonister) - Giv antibiotikum ved strangulation og/eller peritonitis - Indled væsketerapi ved shock (evt. kan venekateter lægges og ringers laktat hænges op i traileren under transport) |
|
|
Beskriv symptomer på kolik hos hest
|
Uro, skiftevis lægger og rejser sig, stønner, ruller sig, sveder, sparker mod bug. Ofte ses også anoreksi og depression Evt. udvikles hypovolæmi og endotoksæmisk shock => Tachycardi, svag puls, forlænget CRT, kolde ekstremiteter, først meget røde slimhinder, der efterfølgende bliver mørke og blege |
|
|
Beskriv symptomer på kolik hos ruminanter
|
Kolik med visceral smerte: Skærer tænder (bruxisme), grynter/stønner, sparker mod abdomen, anoreksi og depression Parietal smerte: Krum ryg, smerte ved dyb palpation i området (ses hyppigst ved traumatisk reticuloperitonitis og abomasale ulci) |
|
|
Hvad skal den kliniske undersøgelse af en kolikhest indeholde?
|
- Vurdering af hestens smerteniveau (jo mere smerte, jo alvorligere lidelse) - Grundig undersøgelse inkluderende TPR, slimhinder, hydreringsgrad og CRT - Auskultation af thorax (diaphragmatisk hernie?) - Palpation af inguinalregionen (inguinalt hernie?) Auskultation af abdomen (høres normal borborygmi?) - Rektalundersøgelse |
|
|
Hvordan ses det, om en kolikhest har endotoksæmi?
|
CRT er forlænget Slimhinder er murstensrøde eller lilla Der kan evt. ses "toksisk" linje langs gingivas rand |
|
|
Hvornår forekommer ændring i borborygmi (tarmenes lyde)?
|
Øget forekomst af borborygmi kan fx ses ved tidlige stadier af tarmdistention og -inflammation Nedsat forekomst/ophør af borborygmi ses ved tilstande, der forårsager nedsat tarmperistaltik og ileus |
|
|
Koliksmerter klassificeres som værende milde, moderate eller alvorlige ud fra respons til analgesi. Hvad er karakteristisk for hver af disse grupper?
|
Mild: respons på kun NSAIDs observeres i 8-12 timer Moderat: respons på analgetika i en begrænset periode, kræver gentagen administration Alvorlig: voldsom adfærd, ingen respons på analgesi (kræver akut kirurgi) |
|
|
Hvilke parakliniske/diagnostiske tests kan udføres på hesten med kolik?
|
Ventrikelskylning Ultralyd og røntgen Fæcesundersøgelse Laboratorie-tests: - Hæmogram og biokemi (herunder laktat-koncentration i blodet) - Abdominocentese - Endoskopi - Laparoskopi |
|
|
Beskriv formålet med ventrikelskylning samt hvordan man skelner mellem positiv og negativ ventrikelskylning |
Formål: Dekompression af ventriklen og hindring af ventrikelruptur Negativ ventrikelskylning: <2L, grøn, ikke-lugtende væske kommer ud med det væske, der blev skyllet i ventriklen Positiv ventrikelskylning kan forekomme ved enten obstruktion af gastrisk outflow (1) eller fald i tyndtarmsmotilitet (2). Positiv ventrikelskylning er karakteriseret ved: >2L og store mængder foder i væsken indikerer gastrisk forstoppelse (1). Ved anterior enteritis ses stort volumen, ildelugtende orange/gul væske (2) |
|
|
Hvilke hæmatologiske ændringer vil ses hos hest med kolik?
|
Ofte ses nonspecifikke, hæmologiske ændringer. Hvis patienten har endotoksæmi eller sepsis, vil dette dog kunne fremgå af hæmogram/biokemi Der kan ses leukopenia, neutropenia med immature og toksiske neutrofile, lymphopenia og thrombocytopenia |
|
|
Hvad bruges måling af laktat til?
|
Laktat er god prognostisk indikator, da det er produkt af anaerob glykolyse = reflekterer graden af iskæmi I dag menes måling af laktat i peritonealvæske at være mere præcis end i serum |
|
|
Hvilke abdominale strukturer (kun dem, der er del af GI) kan identificeres vha. ultralydsscanning, og hvad bruges ultralyd til ifbm kolik?
|
Identificerbare strukturer: Ventrikel, tyndtarme, caecum og colon Ultralyd bruges til at vurdere organernes størrelse, position, vægtykkelse og motilitet - Øget vægtykkelse = enteritis eller strangulation - Øget diameter = obstruktion |
|
|
Hvad bruges røntgen til under udredning af hest med kolik?
|
Røntgen bruges til at se efter røntgentæt materiale i GI-kanalen (sand eller enterolithiasis) Kontrastrøntgen kan bruges til identifikation af obstruktion, intussusception og fremmedlegeme |
|
|
Hvad opsamles peritonealvæske i ved abdominocentese?
|
Væsken opsamles i to rør: - Almindeligt rør til proteinmåling - EDTA-rør til celle count og hæmatologi |
|
|
Hvordan ser normal peritonealvæske ud, og hvordan er det normale proteinindhold og celleindhold?
|
Klart og farveløst eller let gulligt (strågult) Normalt proteinindhold er <2g/dL Der bør ikke være RBCs i peritonealvæsken |
|
|
Hvad kan man bruge endoskopi til hos hest med kolik, og hvor meget af GI kan man se med endoskop?
|
3m langt endoskop kan oralt bruges til visualisering af oesophagus, ventriklen og duodenum. Der kan ses efter mavesår, ventrikelforstoppelse og pladecellecarcinom i ventriklen. Ved endoskopi af rektum kan en del af stortarmen visualiseres, men en stor del af det midterste GI-system kan ikke nås. |
|
|
Hvad kan man bruge laparoskopi til hos hest med kolik?
|
Kan anvendes hos både akutte og kroniske kolikpatienter, når disse har kontrollerede abdominale smerter. Bruges diagnostisk (lede efter anledning til kolik, fx uterin ruptur, intestinale adhæsioner, tyndtarsstrangulerende læsioner, fejllejring og tyktarm og ruptur af viscera) |
|
|
Hvad er indikationerne for kirurgi hos hest med kolik?
|
-Alvorlig smerte, ingen/dårlig respons på smertebehandling -Svag puls og pulsfrekvens > 70 slag pr minut -Dårlig perfusion (kolde ekstremiteter, slimhinder, CRT) -Ingen auskulationsfund -GI-distention -Store volumener af gullig, alkalisk gastrisk refluks -Abdominocentesis indikerer skadet tarm (blod, øget protein og WBC) |
|
|
I hvilke situationer kan kirurgi være kontraindikeret hos hest med kolik?
|
-Feber -Neutropeni eller markant neutrophilia -Alvorlig ikterus, enzym anomalier => primær lever sygdom -Ildelugtende, brun-rød gastrisk refluks (karakterisk for proximal enteritis) -Tegn på ekstraintestinal sygdom, som ikke kræver kirurgi fx pyelononephritis -Colitis eller diarre -Unormal adfærd eller neurologisk tegn (neurologisk sygdom, ammoniak koncentrationer) |
|
|
Hvordan håndteres en hest med kolik præoperativt?
|
-Profylaktisk antibiose -Antiinflammatoriske farmaka (NSAID, ofte flunixin) -Korrektion af evt. syre/base- og elektrolyt-ubalancer og dehydrering - Ilægning af næsesvælgsonde (gør det muligt at udføre dekompression af ventriklen under kirurgi hvis nødvendigt) |
|
|
Hvad indeholder den kliniske undersøgelse af en hest med højgradig halthed?
|
Almen klinisk undersøgelse Lemmeundersøgelse og hovundersøgelse - inspektion og palpation, men UDEN mønstring (evt. fissur kan forværres) |
|
|
Hvordan håndteres den akut tilskadekomne hest inden hospitalisering?
|
1) Beroligelse (bremse eller sedation) 2) Førstehjælp: Infektionsprofylakse (essentielt ved åbne sår), væsketerapi, smertebehandling og tetanusprofylakse 3) Immobilisering, hvis der er diagnosticeret en fraktur eller en senelaceration eller hvis diagnosen er inkonklusiv/man er i tvivl |
|
|
Hestens lemmer inddeles i zone 1 til 4 ud fra, hvordan man kan immobilisere hver zone. Hvilke anatomiske begrænsninger har hver af disse zoner?
|
Zone 1: Distalt for kodeleddet Zone 2: Mellem carpus/tarsus og kodeleddet Zone 3: Mellem albueled/knæled og carpus/tarsus Zone 4: Humerus og scapula samt femur og pelvis |
|
|
Hvad er problemet med frakturer i zone 1, og hvordan immobiliseres de (+forskel på for- og bagben)?
|
Når koden er i normal position, bliver fraktur ombøjningspunkt => svær instabilitet. Frakturer i zone 1 immobiliseres ved at tvinge kodeled, kronled og hovled til at være let flekterede. Det distale ben immobiliseres altså, så det ser ud som om hesten "peger". På forben lægges skinne dorsalt På bagben lægges skinne plantart Det kan desuden lægges lateral/medial skinne, hvis der er brug for yderligere stabilitet (både for- og bagben) |
|
|
Hvordan immobiliseres zone 2?
|
Med Robert-Jones forbinding med lateral skinne. På forben lægges forbindingen fra albuen og ned til jorden. Der inkorporeres lateral skinne og caudal skinne På bagben lægges forbindingen fra tarsus (hasen) og ned til jorden. Der inkorporeres lateral skinne og plantar skinne (det er mest optimalt, hvis skinne dækker tarsus, men er dette ikke muligt, stoppes den ved calcaneus) |
|
|
Hvordan opbygges en Robert-Jones forbinding?
|
Skiftevis vat og elastikbind. Afsluttes med tensoplast
|
|
|
Hvad er problemet med frakturer i zone 3, og hvordan immobiliseres de?
|
Problemet er, at vægtbæringen er meget stor i dette område (det er svært at immobilisere i heste >300kg). De fleste muskler ligger på lateralsiden af benet => ved fraktur abducerer musulaturen radius/tibia Forben: Der immobiliseres ligesom i zone 2 (Robert-Jones forbinding med lateral og caudal skinne), men skinnen forlænges i proximal retning, så den går op over skulderleddet. Dette forhindrer abduktion Bagben: Det er meget svært at immobilisere bagbenet, da has og kode flekterer i hver sin retning => stor belastning på tibia. Der lægges Robert-Jones forbinding fra knæet og distalt. I denne er der inkorporeret lateral skinne, der proximalt strækker sig op til tuber coxae på pelvis. |
|
|
Hvad er problemet med frakturer i zone 4, og hvad gør man?
|
Strukturer i dette område bærer meget vægt => frakturer belastes. Det er kontraindikeret at lægge bandage i dette område, da det bare øger den vægt, benet skal bære. Fraktur i scapula og humerus: Muskulatur holder fraktur fikseret. Voksne heste aflives. Fraktur i pelvis og femur: Stabilisering er ikke muligt. Der forekommer ofte kraftig blødning (=> tjek for shock). Voksne heste aflives. |
|
|
Hvilke mulige ætiologier er der for fraktur hos hest?
|
-Akut traume (hyppigste årsag) -Stressfraktur (cyklisk overbelastning over tid med akkumulation af mikrofrakturer, fx sfa intens træning). Prædilektionssteder: specifikke steder på scapula, humerus, radius, tibia og ileum. - Sjældne årsager: Nutritionelle mangler, neoplasi og infektion (=patologiske frakturer) |
|
|
Nævn mulige differentialdiagnoser til frakturer i lemmerne
|
Hov- og stråleabscesser, ledsubluxation, nerveskade, bløddelsskade, septiske synovialstrukturer
|
|
|
En hest har en traumatisk fraktur på forbenet, der er kompliceret af et overliggende sår. Hesten skal hospitaliseres, men hvad skal dyrlægen gøre, inden hesten sendes afsted?
|
1) Sedation 2) Initiel sårmanagement 3) Frakturstabilisering 4) Analgesi og antiinflammatorisk behandling 5) Infektionsprofylakse 6) IV væsketerapi (også selvom der ikker er blodtab: smerte => neurogent shock => substantielt væskeskift => IV væske indikeret) 7) forsigtig og korrekt transport til henvisningshospitalet |
|
|
Hvordan vil du sedere en hest med fraktur?
|
Alpha-2-agonister er drug of choice! (Fx detomidin (Domosedan)) Hvis yderligere sedation er påkrævet, kan opioid-derivat (fx butorphanol (Torbugesic)) anvendes |
|
|
Hvilke farmaka vil du bruge til analgesi og anti-inflammatorisk behandling hos en hest med fraktur? Og hvornår startes analgesi?
|
NSAIDs (phanylbutazon eller flunixin) er gode til muskuloskeletale læsioner, hvor man gerne vil kontrollere inflammationen. OBS: Man giver først systemisk smertebehandling, når frakturen er stabiliseret. Systemisk analgesi inden stabilisering er kontraindikeret, da hesten kan overbelaste benet/frakturen, når smerten sænkes. |
|
|
Hvornår gives antibiotika (infektionsprofylakse) til hhv. en hest med åben fraktur/store sår og en hest med fraktur uden beskadigelse af huden?
|
Ved åben fraktur/store sår: Systemisk antibiose startes ved initiel behandling Uden åben fraktur/store sår: Antibiose kan godt vente, fx til præoperativ profylakse |
|
|
Hvilke 3 patofysiologiske faser opdeles knogleheling i?
|
1) Inflammatorisk fase (inflammation forhindrer infektion og beskytter området. Stimulering af angiogenese og vævsregeneration (makrofager og granulocytter)) 2) Reparationsfase (reetablering af knoglestruktur = endokondral og intramembranøs ossifikation) 3) Remodeleringsfase (osteoblaster og osteoklaster) |
|
|
Hvad betyder heling per primam og heling per sekundam i forbindelse med heling af knoglevæv?
|
Heling per primam = direkte nydannelse af knoglevæv Heling per sekundam = callusdannelse med initiel dannelse af bindevæv eller fibrocartilaginøst væv, der senere omdannes til knoglevæv (=indirekte knoglevævsdannelse) |
|
|
Hvordan er prognosen hos hest og ruminanter med fraktur i lemmerne?
|
Ruminanter har generelt bedre prognose end heste (fordi ruminanter ikke skal præstere atletisk efter behandling) Åbne frakturer giver dårligere prognose end lukkede. |
|
|
Hvordan diagnosticeres gaffelbåndsdesmitis?
|
- Lokalisering af halthed: Ved proximal desmitis ses effekt af perineural analgesi af lateral palmar/plantar nerve lige under tarsus/carpus. Ved desmitis i gaffelbåndets corpus eller forgreninger ses effekt af perineural analgesi i lav palmar/plantar nerve. - Ultralydsscanning (førstevalg til undersøgelse af senestrukturerne) - Røntgen (undersøgelse for samtidig knoglelæsion) - Nukleær scintigrafi (normal hos de fleste heste, men vil kunne vise stressrelaterede knogleskader, der opstår som komplikation til gaffelbåndsdesmitis - MRI (sjældent indikeret) |
|
|
Hvordan behandles gaffelbåndsdesmitis?
|
Ved akut traume: Immobilisering af zone 2 Ellers: -Reduktion af inflammation: Systemisk NSAID, lokal kold hydroterapi, bandagering og kontrolleret motion - evt. injektion af corticosteroid (OBS: fremmer ikke heling og tilbagevenden til normal funktion) -Regelmæssig monitorering med ultralyd (er der fremgang?) Mulig yderligere behandling: - Kirurgisk splitting af griffelben - Regenerativ medicin (stamceller) - Plantar neurektomi, desmotomi eller fasciotomi (kan gøres ved proximal desmitis i bagben, som er svær at behandle) - Aflivning, hvis behandling er ineffektiv Heste med degenerativ desmitis: Meget slet prognose => aflivning i sidste ende |
|
|
Patogenesen for hæmatogene artikulære infektioner opdeles i 5 typer. Hvilke? |
S-type (=synovial): Septisk arthritis sfa. infektion i synovialmembran (hyppigst hos føl med failure of passive transfer) E-type (=epifyse): Subchondral infektion er til stede (flere uger gamle føl) P-type (=physis): Infektion af physis fra den metaphyseale side af vækstlinjen T-type (=tarsus/carpus): Infektion i de små tarsale og carpale knogler hos præmature føl I (=ledinvasion): Ses efter periartikulær absces |
|
|
Hvilke agens er ofte ætiologi ved hæmatogent opstået arthritis?
|
-Unge føl: Actinobacillus equuli, Salmonella spp., E. coli, mv -Ældre føl: Enterobacteriaceae -Generelt er streptococcus spp., og Rhodococcus equi hyppige isolater -Føl med P-type infektion: Salmonella og Rhodococcus spp. |
|
|
Hvad er de to hyppigste årsager til septisk arthritis hos voksne heste?
|
Hyppigste: Spredning fra artikulært sår (hyppigt blandingsflora involverende Enterobacteriaceae, streptokokker og staphylokokker) Næsthyppigste: iatrogen (efter injektion eller kirurgi. Hyppigste agens er S. aureus) |
|
|
Hvad er de hyppigste agens involveret i septisk arthritis hos ruminanter?
|
- voksent kvæg: Mycoplasma bovigenitalium, mycoplasma mycoides, Brucella spp. (ikke DK), Trueperella pyogenes - får, geder og kalve: Chlamydia psittaci polyarthritis (kan ses som endemisk eller epidemisk sygdom, evt. sammen med keratokonjunktivitis)-Lam: Erysipelothrix rhusiopathiae |
|
|
Hvordan diagnosticeres føl med synovial- og/eller knogleinfektion?
|
- Almen klinisk undersøgelse (tegn på eller anamnese om tegn på septikæmi?) inkl. palpation af afficeret led og omkringliggende strukturer. Fund og smertereaktion ved palpation afhænger af typen af infektion. - Hæmogram og biokemi |
|
|
Hvordan diagnosticeres septisk arthritis hos den voksne hest?
|
Hvis hest har sår tæt på led, er det vigtigt at identificere, om der er direkte forbindelse til ledhulen (tryktest) Golden standard for påvisning af septisk arthritis er arthrocentese => mikrobiologisk undersøgelse af synovialvæsken. Ved septisk arthritis ses proteinindhold >2,5g/dL og mange WBCs. Gramfarvning kan påvise ætiologiske agens i nogle tilfælde. Der skal forsøges dyrkning. Billeddiagnostik (røntgen, nukleær scintigrafi, CT og MRI kan bruges) bruges til at identifivere og monitorere komplikationer til septisk arthritis/infektion i knoglevævet |
|
|
Hvordan behandles septisk arthritis?
|
-Bredspektret antibiose (husk resistensbestemmelse hvis muligt) -Lokal ledskylning og -debridement (atrhrotomi eller arthroskopi kan være nødvendigt) - Lokalt leveringssystem af antibiotika til leddet (Intraartikulær injektion, isoleret IV injektion, intraosseøs infusion, intrasynovialt kateter koblet til infusionssystem eller antibiotikaimprægneret implantat) Desuden analgesi, anti-inflammatorisk (NSAID) og evt. omeprazol ved behandling med høj dosis NSAID. Evt. støttende bandage på kontralaterale ben for at mindske belastning på dette. Kvæg: Advanceret arthritis => ankylose kan være fordelagtigt |
|
|
Hvordan behandles indtrådt søm/hovbyld?
|
- Visitértang til at identificere lokalisation (evt. kommer ildelugtende pus ud, hvis der allerede er hul til abscessen) - Skær ind til absces - Hoven sættes i vandbad (med sæbespåner, jod mv) to gange dagligt => tørres => bandagering, hvis miljøet er beskidt. Evt gives analgesi, hvis hesten har ondt. Tetanusprofylakse (hvis denne ikke er ajourført) og evt. antibiose? |
|
|
Hvordan er prognosen ved intrådt søm?
|
God, hvis ingen vitale strukturer er involveret. |
|
|
Hvilke parakliniske undersøgelser bruges til diagnostik af en hest mistankt for indre blødning?
|
Blodprøve (hæmogram) Ultralydsscanning (forsøg på at påvise blødning) Abdominocentese Thorakocentese |
|
|
Hvilke symptomer ses ved massivt akut blodtab (hypovolæmisk shock)?
|
Blege (25%) eller porcelænshvide (35%) slimhinder Tachycardi Tachypnø Svedudbrud Uro Muskelsvaghed |
|
|
Hvordan håndteres en patient med blødning?
|
1) Blødning skal stoppes 2) Almentilstand undersøges (især shockparametre) 3) Væsketerapi (evt. blodtransfusion), evt. smertestillende (NSAIDs, fx flunixin) og evt. ilt (intranasalt) Hvis det er nødvendigt at sedere, må man IKKE bruge acepromazin (forårsager vasodilatation) |
|
|
Hvilke metoder kan man bruge til at stoppe blødning hos patient med ydre blødning?
|
Kompression Torniquette (årepresse proximalt for såret) Ligering Knusning Medikamentelt (fx hæmostaseinducerende forbindinger) |
|
|
Hvilke metoder kan bruges til at stoppe indre blødning?
|
Koagulationsfremmende midler (plasma-/blodtransfusion) Man må IKKE udløse trykket (fx ved hæmoperitoneum), for trykket er med til at yde kompression på blødningen |
|
|
Hvad er vigtigt ifbm væskebehandling af hest med ukontrolleret blødning
|
Man skal sørge for, at hesten bliver ved med at have let hypotension (ca. mean arterial pressure på 60 mmHg), idet normalt blodtryk kan forværre blødningen
|
|
|
Blodtransfusion: Hvordan sikrer man sig, at hesten ikke reagerer mod det blod, man giver den?
|
Cowboy-metoden: Man injicerer 200mL blod i hesten og monitorerer for symptomer på anafylaktisk shock (tachypnø, tachycardi, urticaria, piloerektion og muskelfascikulationer).
Der findes også lab-tests: Agglutination Krydsreaktion er generelt ikke et særligt stort problem hos hest |
|
|
Hvad er indikationerne for behandling med fuldblod?
|
Mistanke om stort blodtab (>30%) kombineret med tachycardi, tachypnø, blege slimhinder, letargi og reduceret totalprotein. Desuden: Forhøjet laktat selv efter væskebehandling (=der mangler ilt til vævet) |
|
|
Hvad er indikationerne for behandling med pRBCs (packed RBCs)?
|
Normovolæmisk anæmi med høj laktat og PCV <10-12%
|
|
|
Hvad er indikationerne for behandling med plasma?
|
Koagulationsfaktor-deficiens, hypoalbuminæmi og neonatal failure of passive transfer. Også brugt til behandling af DIC hos hest |
|
|
Blodtransfusion hos hest: Hvad er den ideelle bloddonor? Og hvad er den mindst ideelle?
|
Mest idelle: Rask, ung vallak >500kg. Skal helst være up-to-date mht vacciner. Skal helst ikke have RBC-alloantigenerne Aa og Qa (dette kan man ofte komme uden om ved at vælge en hest inden for samme race som recipienten) Mindst idelle: Avlshoppe eller hest, som selv har modtaget blodtransfusion (=større risiko for RBC-alloantigener) |
|
|
Hest reagerer negativt på blodtransfusion (tachycardi, tachypnø, rastløshed, piloerektion, mv). Hvordan behandler du?
|
Ved anafylaktisk shock: Adrenalin Ved milde reaktioner: NSAIDs eller antihistamin |
|
|
Hvordan diagnosticeres hæmoperitoneum? Og hvilke årsager kan der være hertil?
|
Diagnostik: Påvisning af blod i bughulen (ultralyd eller abdominocentese (PCV >5%, forhøjet protein og makroskopisk udseende) Årsager: Traume, neoplasi, vaskulært (fx aorta-aneurisme), hepatisk ruptur (lipidose) eller miltruptur (amyloidose/hæmangiosarcom) |
|
|
Hvordan behandles hæmoperitoneum?
|
Stabilisering af akut patient + promovering af koagulation. Behandling rettes mod primær årsag Evt. shockbehandling Eksplorativ laparotomi kan bruges diagnostisk og terapeutisk i visse tilfælde |
|
|
Hvad undersøger man initiel hos hest med hovedskade?
|
Mental status og adfærd Hovedholdning Koordinering og gang Se efter åbenlyse asymmetrier i hovedet Epistaxis eller blødning i øregang? Tjek hjernenerver |
|
|
Hvilken kirurgisk metode behandler man med, når hest præsenterer med simpel fraktur i mandibel/maxil?
|
Interdental cerclage (=ståltråd, der holder knoglerne på plads). Ståltråden bindes om tænder inkluderet i fraktur og non-frakturerede tænder (gerne i ottetaller), indtil der er stabilitet omkring frakturen.
|
|
|
Hvad inkluderer den kliniske undersøgelse af en hest med hovedtraume?
|
Almen klinisk undersøgelse med inspektionn og palpation af hovedet. Neurologisk undersøgelse Okulær undersøgelse |
|
|
Hvad bruges termen "kollaps" til at beskrive?
|
Situationer, hvor en hest taber postural tonus med eller uden progression til liggende stilling og med eller uden bevidsthedstab (klassificeres som synkopalt eller non-synkopalt)
|
|
|
Hvilke årsager kan der være til kollaps?
|
Nærmest utallige årsag: Metabolisk, cardiovaskulært, respiratorisk, muskuloskeletalt, centralnervøst, toksikologisk/farmakologisk (fx ved IV injektion af sedativa), udmattelse |
|
|
Hvad er patogenesen for synkopalt kollaps? (=tab af bevidsthed)
|
Primær årsag (fx hjertearytmi eller neurocardiogen årsag (vasovagal synkope)) => hypoperfusion af cerebrum => synkope
|
|
|
Hvilke årsager kan der være til non-synkopalt kollaps med bevidsthedstab (ikke inkluderende total bevidstløshed)?
|
Søvnforstyrrelser, krampeanfald (fx epilepsi) og hypoglykæmi
|
|
|
Hvilke årsager kander være til non-synkopalt kollaps uden bevidsthedstab?
|
Hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP) = muskellidelse Dysautonomi (postural hypotension, der ikke er beskrevet hos hest endnu, men muligvis spiller rolle ifbm græssyge) |
|
|
Hvordan diagnosticeres hest med kollaps (OBS: dyrlægen ser sjældent kollapset)?
|
-Grund anamnese -Grundig klinisk undersøgelse (især fokus på respirationsveje, cardiovaskulært system, muskoloskeletale system og nervesystem) -Paraklinik: Minimumsdatabase, EKG, ultralydsscanning af hjertet, endoskopi af indførende luftveje, abdominal ultralyd og bughulepunktat, røntgen/CT af hovedregionen, videoovervågning og Holter EKG monitorering. |
|
|
Hvordan håndteres en hest, der er i kollaps/på vej i kollaps?
|
Behandling er typisk symptomatisk: -Sikre frie luftveje (intubering eller evt. tracheostomi) -Kontrol af evt. hæmorragi -Kontrol af evt. kramper (lav dosis detomidin + butorphanol, diazepam eller phenobarbital til effekt) -Væsketerapi -NSAIDs -Antibiose? -Ilt (nasal) |
|
|
Hvad er et kompliceret sår?
|
Sår med involvering af knoglestrukturer, sener/ligamenter eller synoviale strukturer samt anatomisk vanskeligt placerede sår.
|
|
|
Hvad er handlingsplanen, når hest præsenterer med kompliceret sår? (10 trin)
|
1. Førstehjælp (evt. shockbehandling) 2. Generel klinisk undersøgelse 3. Anamnese 4. Sedation 5. Klargøring af sår og såromgivelser 6. Sårundersøgelse 7. Yderligere diagnostiske undersøgelser 8. Sårdiagnose 9. Prognose 10. Valg af behandling (heling per primam, heling per sekundam ellr forsinket suturering) |
|
|
Hvad indebærer en sårundersøgelse, og hvilke yderligere diagnostiske test kan foretages?
|
Klinisk undersøgelse inkl. sondering (myrte-bladssonde/digital eksploration) Yderligere diagnostik: -Røntgen (almindelig og kontrast) -Aspiration af synovialvæske => analyse for septisk arthritis (makroskopisk udseende, refraktometer og dyrkning) -Tryktest -Ultralydsscanning -Arthroskopi -Blodprøver |
|
|
Hvordan behandles patient med kompliceret sår involverende synovialstruktur?
|
Hospitalisering! Aggressiv behandling inkluderende sårdebridement/lavage og -behandling, bredspektret antibiose (systemisk, intrasynovialt eller regionalt IV) og NSAIDs Det er helt essentielt, at alt debris og inflammatorisk materiale fjernes fra led (hvis et sådant er involveret), fordi sådant materiale kan lede til arthritis |
|
|
Hvordan behandles patient med blottet knoglevæv?
|
Aggressiv debridement af knogle (brug af rasp) Infektionsprofylakse Beskyttes mod udtørring (suturering af hud hen over knogle + bandage, der bidrager med fugt) |
|
|
Hvis man under kirurgi skal anlægge snit på hestens ben, i hvilken retning skal snittet så helst være placeret?
|
Parallelt med benets længdeakse. Placeres snittet skråt eller på tværs af benet, medfører det stor tension over sårlinjen |
|
|
Hvordan er den initielle behandling hos patient med superficielt sår?
|
1) Fiksering (brems, sedation eller anæstesi) og analgesi 2) Klargøring af sår og såromgivelser (klipning, lavage og undersøgelse af såret) 3) Debridement (kirurgisk er den mest passende og ikke særligt traumatisk. Andre metoder: mekanisk (skylning/bandagering), kemisk og enzymatisk, biologisk (maddiker) eller autolytisk) 4) Sårlukning (heling per primam (primær, forsinket primær) eller heling per sekundam) 5) Antibiose? 6) Sårhelingsteknikker 7) Bandagering, vækstfaktorer og farmaka (NSAIDs minimerer den inflammatoriske fase af sårheling => bedste funktionelle og kosmetiske resultat) 8) Tetanusprofylakse (Vaccinerede heste kan evt. gives booster. Ikke-vaccinerede heste gives både tetanus toxoid (vaccine) og tetanus antitoxin) |
|
|
Beskriv sårhelingens fire faser
|
1) Inflammatorisk/cellulær fase (graden af denne bestemmes primært af graden af skade) 2) Debridement-fase (afhænger af sårets størrelse og forekomsten af nekrotisk debris) 3) Proliferativ fase (dannelse af granulationsvæv. Myofibroblaster trækker såret sammen) 4) Remodellerings-/modningsfasen (der er ligevægt mellem produktion og nedbrydning af kollagen. Fibrene organiseres og antal fibroblaster reduceres) |
|
|
Hvordan bruges hhv. antiseptika og antibiotika ved behandling af kontamineret/inficeret sår?
|
Antiseptika: Bør kun anvendes på huden omkring såret og ikke i såret. Har ikke "target" for specifikke celler/mikroorganismer og kan derfor skade såret Antibiotika: Kan anvendes i såret og angribe specifikke bakterier => bruges til at fjerne infektion. Har minimal negativ effekt på vævet og dermed sårhelingen |
