Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
56 Cards in this Set
- Front
- Back
Hvornår produceres der kalve nok til besætningen? |
1 - men gerne 1,2 per årsko |
|
Hvad er en årsko? |
Ko der har været i besætningen i 365 dage |
|
Hvordan udregnes repro-effektiviteten? |
Inseminerings% x Drægtigheds% |
|
Hvilke faktorer har størst indflydelse på reproduktionen? |
Management faktorer som fx - Sædhåndtering og opbevaring - Fodring - Klima og opstaldning Inddeles i Kvie-management Goldko-mangement Nykælvertjek Repro-kontrol |
|
Hvilke 4 punkter opgøres årligt i forbindelse med reproduktions management? Og hvad sammenlignes de med? |
Inseminerings% Drægtigheds% Reproduktionseffektivitet(Ins% x Drægt%) Dagefra kælvning til 1. inseminering (VWP*) Ringeste25% fraktil og bedste 25% fraktil på landsbasis |
|
Hvad står VWP for? |
Voluntary Waiting Period Den tid hvor koen får lov til at blive klar i puerperiet og rense sig førend den bliver insemineret – VWP er en del af antal tomdage. Fra kælvning til 1. inseminering ventes 40-50 dage på, at koen renser sig selv og kommer ind i en stabil cyklus og dermed er klar til inseminering. |
|
Hvordan opgøres inseminerings%? |
Ved 1. inseminering er målet en ins% på 50% af de køer der viser brunst for første gang efter VWP er overstået (på baggrund af en teoretisk udregning af hvor mange køer der viser brunst) |
|
Hvad angiver drægtigheds%? Og hvad er det ønskede mål for denne? |
Angiver hvor mange af de inseminerede køer der er blevet drægtige. Ønsket mål for drægtigheds% er 40%. |
|
Hvad har man fokus på ved kælvningsstyring af malkekvæg? |
Nedbringe antal dødfødte og mindske forekomsten af børbetændelse |
|
Hvilke parametre skal man være opmærksom på i forbindelse med kælvningsstyring for at opnå færre dødfødte og børbetændelser? |
- Størrelsenpå kalve ved fødsel og fødselsforløb - Koensoverordnede status/konstitution ved kælvning: er den sund og i optimalt huldetc.? - Nykælvertjekmed huldvurdering, renhed (skedescore, børscore) - Opstaldningi: Fælles/enkeltboksved kælvning? Strøelse/underlagved kælvning? - Pasningog pleje i forbindelse med kælvning: Fodring Flytninger,stress Overvågning,tidlig indgriben, fødselshjælp Hygiejnei stald og ved evt. fødselshjælp Forebyggelseaf kælvningsfeber Forebyggelseaf fordøjelses og stof skiftelidelser OBS! Generelt sesflere dødfødte hos 1. kalvs køer, færre hos de ældre. |
|
Hvordan defineres et kælvningsinterval? |
Fra koen kælver til den kælver igen (i mellemliggende periode: inseminering,laktation og goldning) |
|
Hvad er Tomdage og Risikodyr? |
De dage hvor koen ikke er drægtig (VWP) + eventuelle dage frem til opnåetdrægtighed Nykælvere Køer der skal goldes Nyfødte kalve |
|
Hvorfor er holdbarhed så vigtigt økonomisk set? |
Indtil1. kælvning giver den underskud. Efter første kælvning begynder koen, at giveen indtjening, men der er stadig underskud. Efter 2. kælvning begynder koen at give overskud. |
|
I forhold til tilvækst, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement? |
Kvierne må ikke være fede! Fodring/tilvækst– vigtigt at pointere, at kvierne må gerne vokse og udvikle muskelvæv, de måbare ikke blive fede! Afgræsning,er ikke effektivt i dag. Man risikerer, at de taber sig sidst på sæsonen og ikke får den bedst mulige tilvækst. I dag går kvierne oftest i løsdriftstald, hvor fodringen er meget mere kontrolleret. NEB |
|
I forhold til vægt, krydshøjde og huld, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement? |
SDM= 600 kg, 140-145 cm Jersey= 400 kg, 125-130 cm Begge skal have huld på 3,25-3,75 |
|
I forhold til alder ved inseminering, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement? |
Manstarter med at inseminere når kvierne har en bestemt højde SDM:15-17 mdr, 130-135 cm Jersey:13-15 mdr, 110-115 cm |
|
I forhold til alder ved 1. kælvning, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement? |
SDM= 24-26 mdr Jersey= 22-24 mdr. |
|
I forhold til sundhed, hvad skal man være opmærksom på ved kviemanagement? |
Hvis kvierne har fejlet noget af nedenstående som kalve kan dette have betydning for, hvornår man kan inseminere idet de kan være blevet forsinket i deres tilvækst/udvikling: - Kalvediarre - Kalvelungebetændelse - Parasitter |
|
Hvor lang er goldperioden og hvad er vigtigt at være OBS på i denne periode? |
Goldperioden er 7-8 uger ved kort kælvningsinterval (= den minimale restitutionsperiode) Koen må IKKE tabe huld i goldperioden = så får de fedtlever og andre stofskifte-sequelae. |
|
Hvornår er en ko en nykælver? |
Har kælvet for 5-19 dage siden |
|
Hvad skal man være opmærksom på ved nykælvertjek? |
Erkende huld, tilbageholdt efterbyrd, skedebetændelse, børbetændelse, ketose,yverbetændelse, VSL (venstresidig løbedislokation) Vær desuden opmærksom på kælvningsfeber, mælkeydelse og optimal drøvtygning, samt auskultation af hungergrube. |
|
Huldvurdering ved nykælvertjek |
Vigtigt, at vurderingen foretages af den samme person for atundgå store udsving i vurderingen! Foretages gerne ved goldning og ved kælvning – for atvurdere om de taber sig. Skalaen går fra 1-5.Dette kaldes HFS systemet (Huldvurdering ved Fysisk kontakt som grundlag for en skønsmæssig vurdering). Huldvurderingen palperes hovedsageligt på de fremhævede områder Optimalt huld ved kælvning er 3,25-3,75 Kvier må ikke gå i NEB (negativ energibalance) sidst i drægtigheden |
|
Skedescore ved nykælvertjek |
Scoren 1-9 angiver graden af skedebetændelse/læsioner af skedevæggen Mange høje værdier = tegn på fødselsproblemer Hvis høje værdier: Spørg til hvordan fødsler forløber? Hvor mange køer skal assisteres ved kælvning? Dødfødte kalve?Kælvningsmanagement? Tænk desuden over, om kælvekvier er for små eller om kvier/køer er for fede eller for magre. Vær obs på at skedebetændelse kan føre til børbetændelse Behandling: Bredspektret antibiotika 3-5 dageMetode: Der foretages en vaginal eksploration med henblik på vurdering af skedenskondition. Sulfa TMP eller oxytetracyklin |
|
Børscore ved nykælvertjek |
Der foretages en vaginal eksploration med henblik på vurdering af børflåd. 0-9 angiver graden af børbetændelse, hvor 0 = ingen børbetændelse. Ved abnorm lugt bør gives minimum 5. Køer er nogen af de eneste dyr naturligt får en infektion i børen, som oftest renser sig i puerperiet Der er stor uklarhed omkring børbetændelse eftersom floraen der findes i den raske ko er den samme, som den der findes i den syge ko. |
|
Hvis man har mange børscore over 5 bør det give anledning til at finde årsagen ”udenfor” koen: |
- Goldko management? - Kælvningsmanagement? - Negativenergi balance(NEB) … Det er en stor misforståelse, at årsagen til børbetændelse er relateret til dårlig hygiejne i kælvningsarealet. Årsagen skal i overvejende grad findes i relation til de 3 ovenstående punkter. |
|
Hvornår behandles der for børbetændelse? |
Vurdering ud fra klinik: Feber, forstyrret almenbefindende, samt børscore > 5 (minus slim!). Terapi: Bredspektret antibiotika 3-5 dage (tetracyklin, sulfa TMP, cefalosporiner, men sidstnævnte ikke som 1. valg) |
|
Ketose score ved nykælvertjek |
Kan anvendes i urin (Ketostix)T eller i mælk (Ketolac) – oftest anvendes urin Ved vaginal undersøgelse presses noget urin ud fra urinrøret - Ved 1-2:Normale - Ved 3:Begyndende ketose – Giv 200 g propylenglycol dagligt i 3-5 dage for at boostekoen energimæssigt. - Ved 4-6:Ketose – Giv 200 g propylenglycol dagligt i 3-5 dage + binyrebarkhormoninjektion (langtidsvirkende glukokortikoid) + Becoplex (B-vitamin til injektion –modvirker fedtlever) |
|
CMT score, California Mastitis test |
Landmanden må selv foretage og vurdere denne test CMT = California Mastitis Test Der vil være geldannelse ved forøget antal celler (Epithelceller, makrofager, lymfocytter, granulocytter) i mælken. Lige store mængder mælk og CMT-reagens blandes og der aflæses indenfor 15 sekunder. Der skal angives en værdi fra hver mælkekirtel. |
|
Hvordan brunstovervåges kvier? |
- Kvier opstaldes oftest i separate staldafsnit med fodring 1-2 gange dagligt - Optimalt at kunne observere fast (= mere end 2 gange dagligt) og uden for fodringstiden,da kvier ikke er interesseret i at vise brunsttegn ved fodringstid - Aktivitetsmåler: Måler hvor mange skridt kvien tager, ved øget aktivitet nærmer kvien sig brunst og hjælper landmanden til at udpege de kvier der er i brunst. - Reproduktionskontrol af kvier der ikke har vist brunst efter 16 måneder - Tyr til opsamling af de kvier der er undsluppet brunstobservation og insemination |
|
Hvordan brunstovervåges køer? |
- Aktivitetsmåler - Visuel brunst observation: Første brunst efter kælvning observeres ofte på 24. dagen - Progesteronmålinger– måles i mælken på enkeltdyr. - Tyr til opsamling |
|
Hvornår inseminerer man hhv. kvier og køer? |
Kvierved 14,5 mdrs. alder Køer 40-50 dage efter kælvning |
|
Hvordan behandles tilbageholdt efterbyrd? Og børbetændelse med tidlig/syg ko? Og børbetændelse med sen/kronisk ko? |
Afløsning + børstav/Universel AB i 3-5 dage AB i 3-5 dage Skylning af uterus + brunstinduktion v/ gult legeme Sulfa TMP |
|
Hvordan behandles follikelcyster? Luteincyster? Gult legeme? |
Receptal(releaser FSH og LH) + progesteronspiral og evt. PG dagen før den tages ud på 6.-8.- dagen Prostaglandin Prostaglandin |
|
Hvor ofte udføres reprokontrol? |
Køres bedst hver 14. dag idet de køer som ikke responderede på PG sidste gang samt cystebehandlinger måske kan behandles igen med prostaglandin |
|
Er brunstinduktion på enkelt dyr tilladt? |
Ja |
|
Hvordan "diagnosticeres" follikler og CL? |
Undersøgelse af uterus og ovarier digitalt(man kan med 75 % sikkerhed skelne mellem follikler og CL) Ultralyd for præcis skelnen |
|
Hvilke 3 faser inddeles fødsel i og hvad indebærer de? |
1. Opblokningsfasen - til benene er synlige.12-24 timer før kælvningen, begynder de første symptomer på at fødslen er nært forestående. Bækkenbåndet løsnes, koen bliver urolig, rejser og lægger sig hyppigt, løfter halen og har hyppigere urinering og gødningsafgang. Når koen herefter begynder at piske med halen og skifte vægten på benene hyppigt er der sædvanligvis få timer til fødslen. Undgå at flytte dyr i opblokningsfasen, da denne kan gå i stå. Vent hellere til uddrivelsesfasen.Dog er det værd at pointere at 10-20% af især kvierne næsten ingen tegn viser forud for fødslen. 2. Uddrivningsfasen - Når amnionsblæren (vandkalven) og benene er kommet til syne begynder denne fase, som er den fase hvor koen føder kalven 3. Kvittering af efterbyrd |
|
Hvilke anbefalinger findes for indretning af kælvningsområde? |
- Separat kælvningsområde - man indretter typisk et højdrægtighedsområde, hvor de drægtige køer går sammen og flyttes i separat kælvningsboks op til kælvning. - Der skal være gode observationsmuligheder - Mulighed for indgriben = der skal være fanggitter i boksen - Blødt,samt hygiejnisk leje (halm, sand, madras)- Det skal være let at få koen ud og ind af området - Let at rengøre, hvilket er vigtigt for den interne smittebeskyttelse. - Minimalt stress – i forhold til omkringværende miljø - Enkelt kælvningsboks anbefales frem for fælles kælvningsareal |
|
Hvorfor anbefales fælles kælvningsareal IKKE? |
- Det udgør en større smitterisiko Kalven: Diarré, Para-TB og Salmonella Koen: Børbetændelse - Der er risiko for en mere stressende kælvning (især kvier!): Resulterer i flere dødfødte kalve - Efter kælvningen ses: Nedsat foderoptagelse, samt flerefordøjelses- og stofskiftesygdomme |
|
Hvilke 2 muligheder findes til flytning af drægtige dyr til kælvningsboks? |
1. Traditionel - I små/mellemstore besætninger. Stort set alle i DK. På baggrund af adfærdsobservation isoleres koen ca. 36t før kælvning – men vigtigt, at de kan se andre køer! Flytning24t før kælvning tilstræbes (i praksis ofte 2 dg før) Undgå mere end 3 dg i enkeltboks (isolation) 2. Alternativ - Meget store besætninger. Har man 24t overvågning kan man vente med at flytte koen. Koen flyttes først i uddrivningsfasen ( = kalvens ben skal være synlige) Kort (=få timer) ophold i kælvningsboks |
|
Hvad er vigtigt at observere ved kælvnings-supervision? |
- Erkend/observer opblokningsfasen - Erkend fødselsproblemer i tide (fx for stor kalv, lejefejl, vesvækkelse) - Benyt diskret overvågning for at undgå forstyrrelser fx webcam. - Stress i forbindelse medkælvning kan resultere i manglende opblokning (især hos kvier), samt et svækket immunforsvar |
|
Hvilke risikofaktorer findes for fødselsproblemer? |
Avl: Fader, race (men man ser ikke så meget disse avlsproblemer i dag) Moderens størrelse og huld Tidligere kælvninger Bækkenstørrelse og foster |
|
Hvornår begynder bækkenbåndet at løsnes? |
12-24 timer inden fødsel Her skal koen flyttes til kælvningsboksen Fremdriften skal monitoreres hver 3.-6. time |
|
Hvad er næste trin i opblokningsfasen? |
Langsom fremdrift. Foregår 6-12 timer inden fødsel Her skal foretages en fødselsundersøgelse! Normal: Monitorer fremdrift hver time Unormal: Monitorer fremdrift og behandl/korriger og tilkald dyrlæge |
|
Hvornår brister fosterhinder/kommer til syne? |
1 time før fødsel Monitorer fremdrift hver 30.-60 min |
|
Hvad er sidste trin i opblokningsfasen? |
Amnion(vandkalven) eller kalvens klove kommer til syne Lav fødselsundersøgelse: Amnion, hinder og indhold Kalvens str, position og livstegn Graden af opblokning i fødselsvej Skedeåbning, tørhed af ben/hoved Temp. på amnion og kalvens ben |
|
Hvad er første trin i uddrivelsesfasen? |
Amnion(vandkalven) eller kalvens klove kommer til syne Ved fødselsundersøgelse vurderes: Normal position? Monitorer fremdrift hver 30. min eller kontinuerligt Unormal position? Tvillinger? Baglæns? Korriger position og tilkald dyrlæge (fremtrækningsforsøg og forløs begge tvillinger) |
|
Normal indgriben med fødselshjælp |
- Måling af fremskridt” er vigtigere end tidsmåling - Vednormal fremskridt – først undersøgelse når uddrivningsfasen begynder - Hvis ingen fremskridt i mere end 30 min. i uddrivningsfasen, eller hvis der er svage livstegn ved kalven. Lægger man kæder på, så må dette først ske når kodeleddende på kalven er synlige! |
|
Tidlig indgriben anbefales ved: |
- Ve-svækkelse i opblokningsfasen - Tvillingefødsel og lejefejl i forbindelse med uddrivningsfasen |
|
Sen indgriben anbefales ved: |
Stor kalv og manglende opblokning før uddrivningsfasen |
|
Generelle principper for fødselshjælp |
- Understøtte naturlig fødsel – træk når koen presser og slap af imellem - Lejefejl rettes lettere på stående ko - Liggende ko under kælvning giver større bækkenåbning og bedre bugpresse - Opblokning af skeden med hånd/arm og eksplorationsgel - Reb/kæder skal påsættes over kodeleddet |
|
Hvor meget trækkraft ved fødselshjælp? |
- Koen kan normalt pressesvarende til en kraft på 75 kg (30% mindre, hvis den står op) - Anbefalet max træk er 70kg/2 personer - Efter dyreværnslovens§3, nr. 5, er det forbudt ved forløsning af dyr, at anvende kraftmaskiner og hestetræk til udtrækning af fostret. Fødselshjælper må anvendes, hvis de ikke trækker mere end 165 kg (Det Veterinære Sundhedsråd1987) Taljetrækker forbudt (Det Veterinære Sundhedsråd 1995) |
|
Fødselshjælp ved baglæns fødsel? |
- Gælder ca. 3% af alle fødsler - 5 gange højere risiko for fødselsproblemer og dødfødsel - Vær tålmodig i opblokningsfasen! - Vent ikke for længe… da der kan være risiko for iltmangel til kalven pga.navlestrengsklemning - Trækretninger lige bagud, indtil knæled er ude, derefter skråt nedad |
|
Fødselshjælp ved tvillinge-fødsel? |
- 1% ved1. kalvs køer og 4% ved 2+ køer - 20-30%mindre kalve ved tvillingefødsel - 4xstørre sandsynlighed for baglæns fødsel - Antallet af dødfødte er dobbelt så højt, som ved enkeltfødsel - Fejllejring og fosterkollision ses ofte fx når ben fra begge tvillinger kommer ud samtidigt - Tvillingefødsel erkendes ved fødselsundersøgelse i begyndelsen af fase 2 - Nr. 2 tvilling skal ud hurtigt – tjek altid for om der er én mere! |
|
Fødselshjælp - hvornår tilkaldes dyrlægen? |
- Afhænger af erfaring/rutine hos personalet - Ved vanskelig lejefejl,børslyngning, abnorm/misdannet foster eller ved foster kollision (tvilling) - Når man ikke har kunnet rette en lejefejl efter 15 til 30 min. forsøg - Når man efter 10-15 min. træk ikke kan få en normal positioneret kalv længere end til synlige øjne |
|
Hvad er vigtigt i kalvens første timer? |
- God kælvningsmanagement, som beskrevet tidligere - Skab frie luftveje, slim fjernes med sug - Stimuler vejrtrækning (næserefleks, koldt vand, kunstig ventilation, ilt) - Placer kalven i brystleje - Holdøje med reflekser, vejrtrækning og hjerterytme - Forebyg afkøling - Navledesinfektion - Råmælks tildeling |