Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
86 Cards in this Set
- Front
- Back
Hypertrofi
|
Forstørrelse af organer eller væv som følge af øget cellestørrelse.
|
|
Hyperplasi
|
Forstørrelse af organer grundet øget antal af celler.
|
|
Atrofi
|
Svind af organer eller væv grundet reduktion af cellestørrelse eller antal.
|
|
Metaplasi
|
Ændring af cellernes differentiering grundet ydre påvirkning
|
|
Dysplasi
|
Epitelforandring med øget celleproliferation og ufuldstændig differentiering.
- kan udvikle sig til præmaligne forandringer fx karcinom. |
|
Iskæmi
|
Reduceret ilttilførsel
|
|
Nekrose
|
Vævsdød
Accidentel celledød, altid patologisk, ofte pga. cellebeskadigelse. Passiv proces (- ATP). Segmentering og granulering af kernen. Lysering. Inflammatorisk proces. * Man ser pyknose (skrumpning af kerner) * Man ser karyorrhexi (fragmentering af kerneindhold) * Man ser karyolyse (ingen kerner) -Et eller flere af disse tegn = Nekrose |
|
Gangræn
|
Nekrose med bakterielt betinget forrådnelse
Våd: Nekrose + infektion Gas: Udvikler gas Tør: Iskæmisk nekrose |
|
Kaseøs nekrose
|
Karakteriseret ved at være blød, hvidlig eller gullig med cremet eller osteagtig konsistens.
-døde celler fjernes ikke. Fx ved tuberkulose med Mykobacterium tuberculosis. |
|
Gasgangræn
|
Speciel form for vådt gangræn. Fremkaldes af anaerobe bakterier af arten Clostridium.
- opstår typisk ud fra læsioner med udbredt vævsdestruktion. - knitrer ved berøring grundet høj luftudvikling. Spreder sig. |
|
Intravaskulære rum
|
Det samlede volumen af kapillærer, vener og arterier.
|
|
Interstitielle rum
|
Rummet mellem kapillærerne og parenkym- og bindevævscellers membraner. Opfyldt af gel eller matrix (vand, elektrolytter, glykoproteiner og andre komponenter som kollagene fibriller)
-fx pleurahulen, pericardiehulen og peritonealrummet. |
|
Cellulære rum
|
Det intracellulære volumen, der er begrænset af cellemembranerne.
|
|
Lymfatiske rum
|
Begrænset af lymfekarrenes endotelbeklædning.
|
|
Ødem
|
Øget tilstrømning af væske til det interstitielle rum, så tilbagereabsorption til kapillærnettet og lymfebanerne ikke kan klare dræneringen.
Ødemvæske er et transsudat. |
|
Transsudat
|
Væske med et så lavt indhold af protein, at væsken ikke kan koagulere.
|
|
Ekssudat
|
Udsivet væske med et højt indhold af protein.
|
|
Lokal ødem
|
Øget hydrostatisk tryk og ofte øget karpermapilitet.
- fx inflammatorisk ødem |
|
Generaliseret ødem
|
Tab i albumin via nyrerne giver fald i det samlede intravaskulære kolloidosmotiske tryk.
- fx Nefrotisk syndrom |
|
Hyperæmi
|
Øget mængde blod i et væv eller organ.
|
|
Aktiv hyperæmi
|
Skyldes øget blodtilstrømning.
Ses ved akut inflammation eller ved fysiologiske tilstande (arbejde). Kaldes også reaktiv hyperæmi |
|
Passiv hyperæmi eller stase
|
Skyldes nedsat afløb gennem venesystemet.
|
|
Lungeødem
|
Skyldes øget udsivning af væske fra lungernes interstitielle væv og derefter til alveolerne.
|
|
Ascites
|
Øget væskemængde i peritonealhulen.
|
|
Hæmoragi
|
Tab af blod fra det vaskulære system til omgivelserne.
- fx traume |
|
Hæmostase
|
Standsning af blødning.
- Reaktion på beskadigelse af det vaskulære system. Omfatter reaktioner i karvæg og endothel, thrombocytter, koagulation og fibrinolyse. Normalt endothel beskytter imod hæmostase |
|
Plasmin
|
Enzym der nedbryder fibrin.
|
|
Embolus
|
Fremmedlegeme der transporteres fra et sted i karbanen til et andet.
|
|
Shock
|
Klinisk tilstand forårsaget af et drastisk fald i blodforsyningen med utilstrækkelig tilførsel af ilt og næringsstoffer til organer og væv og tilsvarende utilstrækkelig fjernelse af metaboliske affaldsstoffer.
|
|
Septisk shock
|
Shock forårsaget af endotoksin fra Gram-negative bakterier fx. colibakterier, proteus, klebsiella samt pseudomonas aeroginosa.
|
|
Endotoksin
|
Lipopolysakkarid, som i blodbanen binder sig til en receptor i cellemembranen af monocytter/makrofager og herved udløser sekretion af TNFalfa, der medierer det kadiovaskulære kollaps ved shock.
TNF stimulerer og er toksisk for endotelceller. Fremmer adhæsion af neutorfile granulocytter til endotelceller ved stimulering af adhæsionsmolekyler og fremmer den trombotiske proces. |
|
Inflammation
|
Betændelse
- kroppens forsvar mod bakterie og virusinfektion og mod fysiske og kemiske skader eller irritation. - kardinalsymptomer = varme, smerte, hævelse, rødme og nedsat funktion. Ændret kargennemstrømning, øget karpermeabilitet og migration af leukocytter (neutrofile) og makrofager. Medfører inflammatorisk ødem (ekssudat), som består af væske + celler. |
|
Akut inflammation
|
Starter hurtig og fortsætter nogle dage eller få uger.
- arterioledilation => væske trænger ud af kapillærer og venoler => flydende eksudat dannes => hvide blodlegemer forlader blodstrømmen via de postkapillære venoler sammen med blodplader og erytrocytter og udgør det cellulære ekssudat. - karakteriseret ved dominans af neutrofile granulocytter i ekssudat. |
|
Resolution
|
Inflammerede væv vender tilbage til den oprindelige morfologi og funktion.
- sker ved fagocytose og absorption |
|
Kronisk inflammation
|
Forløber over uger, måneder eller år evt. livsvarigt.
- kan medføre systemiske reaktioner som feber og øget antal hvide blodlegemer i det perifere blod (leukocytose) - Karakteriseret ved mere granulationsvæv og bindevævsdannelse. Cellerne er lymfocytter, plasmaceller og makrofager. Medfører fibrose. |
|
Serøs inflammation
|
Inflammation med ekssudat af proteinholdig væske med få celler (klart og tyndtflydende næseflåd)
- fx allergisk rhinitis. |
|
Kataralsk inflammation
|
Når øget mukøssekretion ledsager akut inflammation af en slimhinde.
- fx den inflammatoriske reaktion i de øvre respirationsveje ved forkølelse. |
|
Fibrinøs inflammation
|
Når ekssudatet indeholder store mængder fibrin.
fx i lungevæv ved lobær pneumoni og på overflader som fx ved fibrinøs pericarditis. |
|
Purulent (supperativ) inflammation
|
Karakteriseret ved pusdannelse bestående af levende og døde neutrofile granulocytter, nekrotisk væv, enzymer, nukleinsyrer og ofte bakterier.
|
|
Abses
|
afgrænset purulent inflammation i et ikke-præformet hulrum.
|
|
Empyem
|
Purulent inflammation i et præformet hulrum fx. pleurahulen.
|
|
Flegmone
|
Diffust udbredt purulent inflammation
|
|
Farunkel
|
En purulent inflammation i en hårfollikel.
|
|
Karbunkel
|
En gruppe af farunkler.
|
|
Hæmoragisk inflammation
|
Udtalt hyperæmi ledsaget af blødning fx. meningokoksepsis.
- ekssudat der indeholder store mængder erytrocytter (blodigt). |
|
Pseudomembranøs inflammation
|
Nekrotiske epitelceller dækket af fibrin og granulocytter.
- fx difteritis forårsaget af Corynebacterium difteriae-toksin med dannelse af pseudomembraner i pharynx og larynx. - fx pseudomembranøs colitis ved infektion med clostridier. |
|
Mutualisme
|
Værts og mikroorganismen liver i symbiose og drager begge fordel af symbiosen.
- fx den normale bakterieflora beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier. |
|
Parasitisme
|
Når værtsorganisme lever i symbiose med mikroorganisme, men beskadiges af dem.
|
|
Hydrob forandring
|
Ophobning af vand og salte (ballooncells)
|
|
Dystrofi
|
Vævsforandringer som skyldes ernæringsmæssige eller metaboliske forstyrrelser
|
|
Dystrofisk calcifikation
|
Kalkaflejring i nekrotisk væv, der ses ikke
sammenhæng med serum-Ca 2+. |
|
Metastatisk calcifikation
|
Kalkaflejring som følge af hypercalcæmi, dvs.
stigning i serum-Ca 2+. |
|
Koagulationsnekrose
|
Den almindeligste form for nekrose. Fast og
lyserødt væv. Skyldes somregel iskæmi. |
|
Kollikvationsnekrose
|
Ses i CNS pga. iskæmi. Flydende dødt væv
|
|
Fedtnekrose
|
Traumatisk (eks. mamma) eller enzymatisk (eks. pancreas).
Faste gullige eller grålige områder i fedtvævet |
|
Hæmoragisk nekrose
|
Blodfyldt nekrotisk væv. Ofte koagulations-nekrotisk væv med hæmoragiske infarkter
|
|
Fibrinoid nekrose
|
Ophobning af forskellige plasmaproteiner
|
|
Apoptose
|
Kontrolleret celledød, normalt fysiologisk (kan være patologisk).
Kondensering af kromatin. Pakning af organeller i apoptotiske vesikler som fagocyteres. Aktiv proces (+ ATP). |
|
Infarkt
|
Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation.
|
|
Akut stase
|
Venstresidig hjerte insuff.
|
|
Kronisk satse
|
Kronisk hjerteinsuff. som kan
give kronisk lungestase eller leverstase. |
|
Arteriolosklerose
|
Fortykkelse og stivhed i arteriolerne.
|
|
Aneurismer
|
Abnorm og lokaliseret dilatation af en arterie. Opdeles i 3 typer
Dissekerende aneurismer: Blodet dissekerer sig langs de laminære planer i tunica media, hvorved der dannes en blodfyldt kanal i væggen parallelt med det egentlige lumen |
|
Koagel
|
Masse bestående af blodets komponenter dannet intra- eller ekstravaskulært alene ved koagulation.
|
|
Trombose
|
De processer der fører til trombedannelse. Virchows triade
(disponeringer) – Ændring i karvæg, i blodets strøming og i blodsammensætningen |
|
Thrombe
|
En solid intravaskulær masse bestående af komponenter i strømmende
blod fikseret til karvæggen dannet in vivo. Forekommer hovedsaglig pga. endothelbeskadigelse. Kan ende med lysering (plasminsystemet), embolisering eller organisation (heling med dannelse af arvæv). |
|
Hvid trombe
|
Arteriel trombe bestående hovedsagligt af thrombocytter og fibrin.
Fast, sprød og grålig. Skyldes bla. turbulens. |
|
Rød trombe
|
Venøs trombe bestående af erythrocytter, leukocytter og fibrin. Blød,
gelatinøs og mørkerød. Skyldes bla. stase. |
|
Tromboembolus
|
Et stykke løsrevet trombe (den hyppigste form)
|
|
Lungeembolus
|
Hyppigst tromber fra dybe UE-vener. Medfører somregel kun infarkt
hos patienter med i forvejen kompromitteret lungekredsløb. |
|
Sadelembolus
|
Løsrivning af stor trombemasse, der tilstopper hele a. pulmonalis-gebetet. Medfører døden indenfor få minutter.
|
|
Ateromatøs embolus
|
Arteriel embolus
|
|
Fedtembolus
|
Frie fedtansamlinger i blodbanen pga. traume på store rørknogler eller på fedtvæv.
|
|
Infarkt
|
Nekrose som skyldes stærkt nedsat eller ophævet cirkulation.
|
|
Hypovolæmisk shock
|
Udtalt fald i blodvolumen
|
|
Det cellulære respons
|
Migration og adhæsion (selektin og integrin)
Emigration (vha. enzymer og diapedese) Kemotaxi (vandring imod høj konc. af kemotaxiner) Fagocytose (pga. opsonering vha. komplement mm.) |
|
Histamin.
|
Cellemediator, som binder sig til karvæggen ved inflammation. Medfører
kontraktion af endothelcellerne → øget permeabilitet. |
|
Granulomatøs inflammation
|
Ansamlinger af makrofager (granulom)
|
|
Granulationsvæv
|
Speciel type bindevæv med mange inflammatoriske celler.
Forstadie til dannelse af arvæv. |
|
Fordele ved inflammation:
|
* Fortynding af toxiner
* Udsivning af antistoffer/komplement → opsonering og lysering. * Ekssudat af fibrinogen → nedsat spredning af infektion. * Antigen dræneres til lymfen → adaptivt immunsystem. * Transport af medicin til området pga. utætte blodkar. |
|
Infektion
|
Inflammation, der skyldes mikroorganismers indtrængen i væv.
|
|
Sår
|
En beskadigelse af en overflade, hvor det normale epitheldække er
ødelagt. * Vulnera: Skyldes ydre vold. * Ulcera: Skyldes sygdomsproces, der medfører nekrose af overfladen. |
|
Feber
|
Fremkaldes af pyrogener (endogene eller exogene). Døde bakterier og deres produkter er exogene pyrogener.
|
|
Leukocytose
|
Forøgelse af antal leukocytter i blodet.
|
|
Leukopeni
|
Nedsat antal leukocytter i blodet
|
|
Fibrose
|
Dannelse af karrigt bindevæv kaldet granulationsvæv med
efterfølgende fibrose (arvævsdannelse). * Inflammationsfasen (angiogenese og) * Fibroplasifasen (dannelse af granulationsvæv) * Modningsfasen (dannelse af egentligt arvæv) |