Radiologi

- Røntgenstråler er elektromagnetiske stråler med ioniserende evne.

Dvs. Evnen til at løsrive en elektron i et atom og der ved danne en ion.

- Røntgenstråler er meget energirige og består af fotoner uden ladning.

- Røntgenstråler bevæger sig i rette linjer med lysetshastighed.

- Røntgenstråler kan gennemtrænge mange materialer, men stoppes af bly.

- Fotonerer partikler uden ladning og masse med en bestemt mængde eller kvantum afenergi, ”energipakker”.
-Røntgenstråler dannes når elektroner fra katoden med stor fart rammer/bombarderer anoden i røntgenrøret,og herved standses pludseligt.
-Den pludselige standsning resulterer i en overførsel af energi fra elektronerne til røntgen fotonerne.

En ion er et atom eller molekyle, derhar afgivet eller modtaget en eller flere elektroner.

Røntgenstrålerne altså fotonerne har så meget energi at de ved mødet med etatom eller molekyle formår at overføre så meget energi til en elektron i atomet/molekylet, at elektronen får energinok til at overvinde bindingsenergien og elektronen forlader dervedatomet/molekylet (eks. Protein i vores krop)

Dette atom/molekyle mangler nu en elektron og er blevet til en positiv ion, derer sket en ionisering.%5_

99% afden energi der dannes i røntgenrøret bliver til varme

Forat undgå overophedning er røntgenrøret omgivet af en kobber ramme (kobber anoden) og et olie lag,der under blykappen opfanger den dannede varme.

Deteffektive fokus skal være så lille et punkt som muligt og så vinklet sommuligt.

Densekundære blænde/aluminiumsfiltret er en 2mm tyk aluminiumsfilter (plade)

Den har til opgave at opfange/stanse lavenergetiske røntgenstråler, der ellersville lave ”støj” på billedet/ gøre billedet mindre skarpt.

Destrukturer vi røntgen fotograferer er 3 dimensionale, disse strukturergennemtrænges af røntgenstrålerne/fotonerne og strukturerne aflæses på enbilledmodtager (analog film, fosforplade, sensor).

På billedmodtageren fremstillesden 3 dimensionale struktur som et 2 dimensionalt billede, hvilket resultere iat rummeligheden i billedet ikke kan bedømmes.

Dvs.at vi ikke kan bedømme de forskellige strukturers rummelige placering, hvilketgiver visse begrænsninger. Rødders placering kan ikke bedømmes i forhold tilandre omkringliggende strukturer, firkantede strukturer som tænder, vil ikkeblive fremstillet virkelighedstro, da fænomen burn out vil opstå som funktionaf tanden form. Burn out ses ved emalje-cement grænsen, som den cervikaletransluscens. Randuskarphed er også en konsekvens af et summartionsbillede. Dette forekommerda røntgenstrålerne forlader tubus som en vifte og derved skaber en uskarphedaf kantområderne. Dette kaldes Penumbra (randuskarphed)^$'

Dettekan skyldes under eksponering, dvs.

Der har ikke været tilstrækkeligt medenergirige røntgen fotoner til at trænge igennem vævet.

Dette kan skyldes forkort eksponerings tid, for lav strømstyrke eller for lav spænding.

Oftest erdet kun tiden, der er justerbar, hvorfor for lav eksponeringstid er den mestsandsynlige årsag.

4mikrosievert. 0,4 dages baggrundsstråling.

Vedbrug af en rektangulær tubus reduceres størrelsen af det bestrålede område, ogderved den effektive stråledosis.

Mere strålehygiejnisk.

analogfilm,fosforpalder og sensorer.#'

Analogfilm består af lag af AgBr.

Sølv Ag ioniseres pga. overførsel af energi fra røntgenstrålerne,det latente billede.

Sølv ionerne reagerer med en fremkaldervæske der får sølvioner til at fælde ud på filmen svarende til der, hvor røntgenstrålerne har ramtfilmen, områderne bliver radioluscente.

Analog filmen fikseres ved at ikkeioniseret AgBr vaskes væk.

Sensorpladen består af silicium pixels.

Vedrøntgeneksponeringen ioniseres silicium atomerne af røntgenstrålerne der rammersensoren, mængden af den overførteenergi bliver til et elektrisk signal der overføres direkte til en Computer.

Computeren aflæser den afgivne energi mængde, og billedet bliver mere radioluscent, hvormest energi er afsat i sensoren.

Fosforpladens fosformolekyler på billedmodtagereksiteres af de røntgenfotoner, der rammer pladen, herved dannes det latentebillede.

Det latente billede placeres i en laser scanner der udsender lys somfår fosformolekylerne til at afgive elektroner, mængden af afgivne elektroneromsættes til et elektrisk signal, der aflæses af computeren som et digitalt billede.

Efter overførslen til computer slettes billedet på fosforpladen inden ny optagelse.

Radioaktiviteter henfald af radioaktive isotoper, ved henfaldet afgives radioaktivestråler/fotoner, bla. i form af gammastråling.

Gammastrålerhar stort set samme egenskaber som røntgenstråler.

Begge bevæger sig med lysets hastighed i rette linjer og har begge ioniserendeeffekt.

De mange lighedstegn er grundet til at den effektive dosis vurderes ud fra dennaturlige dosis gammastråling.

Denstandser fotoner i form af røntgenstråler med lav energi som vi ikke erinteresseret i, da de vil skabe ”støj” på billedet.

Spredtstråling er lavenergetisk stråling, som dannes i patienten pga. Comptoneffekten.

Spredt stråling resultere i et mindre skarpt billede og skal derfor undgås forat få et billede med størst mulig skarphed.

Stokastiskestråleskader er skader fremkaldt af røntgenstråler eller radioaktiv stråling,som kommer tilfældigt, dvs. der er ingen tærskeldosis, hvor man med sikkerhedkan sige, at der ikke opstår skader.

Skaderne opstår pga. røntgenstrålernesioniserende virkning, der fremkalder mutationer og i sidste instans cancer.

1 mSv. Millisievert.

Ioniserendeeffekt: røntgen fotonerne indeholder såmeget energi at de ved mødet med materiale eks. Menneskeligt væv, kan skubbe enelektron ud af et molekyle og derved danne en positiv ion.

Direkte ionisering af Dna molekylerne vil medføre ændringer iproteinsyrer syntesen, der alt efter alvorligheden kan fører til celle dødeller ændret funktion af cellen, der dannes cancer celler.

Indirekte ionisering af Dna molekyler sker gennem fri radikaldannelse. Disse medfører igen ændringer i proteinsyre syntesen, men ændretcelle funktion og derved dannes cancer celler.

Celle skaderne afhænger af hvor meget energi der er blevet afsat i deenkelte væv.

Denne energi måles i enheden Sievert Sv, som udtrykker den effektive afsatte dosis i vævet.

Afhænger desuden af menneskets evne til at reparere opståede skader, dvs.afhænger af menneskets modstandsdygtighed. Antioxidanter og immunforsvar.

Allerøntgenstrålerne rammer ikke helt samme sted på billedreceptoren ved apex ogincisalkanten af tanden, dette medfører en utydelighed, faktisk en ganske lilleforstørrelse, som er opstået pga. det vifteformede strålebundt.
Fænomenet kaldepenumbra eller randuskarphed.

Penumbra effekt: er når objektet på røntgenbilledet bliver sløret i kanterne–kantuskarphed dvs. mangler en skarp afgrænsning. Dette sker pga. detvifteformede strålebundt.

Vedat ensrette strålebundtet. Dvs. Ved at gøre det effektive fokuspunkt mindstmuligt og ved at skråtstille anoden mest muligt, samt ved langt fokus tilbilledreceptoren (=lang tubus).

Spændingeninfluerer på kvaliteten af røntgenstrålerne, således at en forholdsvis laverespænding vil øge kontrasten på det færdige radiologiske billede.
(godt eller dårligt?)

Stokastiskeskader har ingen tærskelværdi, dvs. vi kan ikke med sikkerhed angive en enkeltdosis hvorved de ikke opstår. Skaderne opstår lang tid, år efter udsættelsenfor røntgenstråling, skaderne vil være i form af cancer i det bestrålede væv.

Deterministiske vævsskader har en tærskelværdi, hvorvi med sikkerhed ved, at der vil opstå varige vævsskader. Denne tærskelværdi er1 mSv, skader kan være diarre, katarakt, forbrændinger, blødninger og leukemi.

Vinkelretpå tandens akse og apriximalrummene.

Billedeindhold.
Billedet indeholder det som det skal for at være et fortandsbillede, hjørnetandsbillede, præmolar (BW), molar (BW)?

Projektion.

Er mellemrummene skudt forholdsvis fri, det vil sige er projektionen fin. Dette gælder både det horizomtale og vertikale plan.

Ortoradial betyder at alle mellemrum er skudt helt fri, det er ikke 100% nødvendigt.

Skarphed.
Afhænger primært af spredt stråling.

Kontrast.

Fin kontrast er når der tydeligt ses forskel på de forskellige væv.

Caries læsioner.

Det marginale parodontium.

Fyldninger, evt. over- og underskud.

Tandsten i visse mængder.

ses der et radioluscent område ml. filmholder og okklusalfladerne vil dette indikerer at patienten ikke har tygge helt sammen på filmholderen.

Vedkontrasten på et røntgenbillede forstås forskelle i optisk densitet på deforskellige væv.

Dvs. at væv med høj densitet(emalje) fremstilles lysere, endvæv med lav densitet(pulpa), der fremstilles forholdsvis mørkere.