Respiration Eksamensopgaver

Halsdel - pars cervicalis - 7 vertebrae cervicalisBrystdel - pars thoracica - 12 vertebrae thoracicae

Lændedel - pars lumbalis - 5 vertebrae lumbalisBækkendel - pars pelvina - 5 vertebrae sacrales og 5 vertebrae coccygeae

- Øvre nakkeled: enkelt led, ægteled, mekanisk et ægled

Øvre nakkeled: vugge og nikkebevægelser.

- Nedre nakkeled: enkelt led, ægteled, mekaniske et drejeled/tapled.

Spinalnerven

A=hvirvellegeme (corpus)B=BuerodC= LaminaD=torntappeE= tværtappe f =ledtappeG=hvirvelhullet.

Man kalder leddene de costoverbrale led: ægte led kombinerende led.

Ledforbindelse ribbenhoved og hvirvellegmer samt mellem tuberculum costae og processus transversus.

Mediastinum er bindevævetsrummet i brysthulen mellem lungerne. Strækker sig fra thoraxåbning til diaphragma. Indeholder hjertet, spiserøret, luftrøret, hovedbronkierne og aorta

Øvre luftveje omfatter:

mundhule, næsehulen og pharynx larynx trachea bronkier

Nedre luftveje omfatter bronkioler og alevoler.

- inspiration - thorax's volumen øges - trykket falder (bliver negativt i lungerne i forhold til atmosfærisk tryk), luft strømmer ind, indtil trykket udlignes

- exhalation - thorax's volumen falder - trykket i lungerne stiger, luft strømmer ud, indtil trykket udlignes

Det stykke af luftvejene, hvor der ikke sker luftudveksling, dvs. Fra mundhule og næsehule til alveolerne

Dead air, den del af luft ikke forekommer i gasudviklingen

ved pneumothorax slipper der luft ind i det interpleuralerum. Dette kan enten ske ved at pleura parietale læderes eller pleura viscerale læderes. Herved bliver der ikke længere undertryk i det interpleurale rum, menet tryk lige med atmosfæretrykket. Og det elastiske lungevæv trækker sig sammen.

De ægte led vil omfatte facetleddene, som funktionelt er glideled.

De uægte led er symfyserne mellem hvirvellegemerne

ligamenterne mellem de enkelte hvirvler (syndesmoser).

a. M.sternocleidomastoideus,

m. pectoralis major,

m. pectoralis minor,

mm. scalenii - vil være de vigtigste. Hvis disse muskler skal kunne løfte brystkassen må andre muskler fiksere halscolumna og skulderbæltet.

b. bugmusklerne og m. latissimus dorsi er de vigtigste

Det er eksspirationsfasen, da man skal bruge den udgående luftstrøm til at sætte de elastiske stemmebånd i svingninger; eksspirationsfasen forlænges ved at holdeigen med inspirationsmusklerne, som kun gradvis afslappes. Derefter kaneksspirationsfasen forlænges ved at bruge de accessoriske eksspirationsmuskler.

Ved bugpresse skabes der et øget intraabdominaltryk, som kan burges til dæfekation og miktion. Man tager en dyb indånding og stemmeridsen lukkes. Lungerne er fyldt med luft, og diaphragmas stilling fixeres. herved buemusklerne kontraheres. Ved dæfekation og miktion afslappes lukkemusklerne.

Normal inspiration: Diaphragma virker næsten alene: de stejlt forløbende fibre presser centrum tendineum ned. Under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum et fikspunkt, og derved løftes ribbenskurvaturen opad og udad.

Forceret inspiration:

intercostalmuskler angives at være ribbenshævere, ellers aktiveved at stive intercostalrummet af accessoriske eller auxillære inspirationsmuskler træder i funktion; nakke og rygmusklerfixeres, så m. sternocleidomastoideus og mm. scalenii kan hæve brystkassen. m. pectoralis kan også bruges som ribbenshævere, hvis skulderbæltet fixeres

Normaleksspiration: passiv, brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling. Deunder inspirationen opsummerede elastiske kræfter(energi) samt tyngdekraftentvinger brystkassen tilbage til ligevægtsstilling.

Forcereteksspiration: ribbenene sænkes af mm. recti og mm. obliqui externes etinternes, m. transversus abdominis presser bugorganer og den afslappedediaphragma opad; m. latissimus dorsi kan også virke som accessoriskeksspirationsmuskel (hoste), når både udspring og insertion er fixpunkt.

normal inspiration: Diaphragma virker næsten alene: de stejlt forløbende fibre presser centrum tendineum ned som et stempel: Under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum et fikspunkt, og derved løftes ribbenskurvaturen opad og udad.

Normal eksspiration:diaphragma afslappes og muskler vender tilbage til udgangsstiling

–pars sternalis(brystbenet):udspringer fra bagsiden af processus xiphoideus.

–pars costalis(lungebenet):udspringer i brede bånd fra de 6 nederste ribbensbruske.

pars lumbalis (vertebral lænehvivler):den dorsale del,som udspringer med et højre og et venstre crus fra de øverste 3-4 (højre) og 2-3(venstre) lændehvirvlers (corpus)

n.phrenicus, spinalsegmenterne C3 – C5

aorta gennem hiatus aorticus

oesophagus gennemhiatus oesophageus

v. cavainferior gennem foramen v. cavae

m.intercostalis externus, m. intercostalis internus og m. intercostalis intimi er beliggende i et intercostalrum, altså rummet mellem 2 costae.

intercostalmusklerne samt strukturerne i det neurovaskulære plan, nemlig v. intercostalis posterior, a. intercostalisposterior og n. intercostalis.
neurovaskulære plan findes mellem den inderste og mellemste intercostalmuskel.

m. obliquus externus og internus kan sammenrotere kroppen

m. rectus abdominis kan ventralflektere kroppen.

M.transversus abdominis vil snøre abdomen sammen.

Musklerne kan sænke ribbeneneog dermed virke som accessoriske eksspirationsmuskler.

I thorax findes kar og nerver mellem m. intercostalis internus og intimi;

i bugvæggen mellem m. transversus abdominis og m. obliquus internus abdominis

Complince er brystkassens og lungernes eftergivlighed. Complience er defineret ved lungernes volumenændring delt trykændring over lungevæggen. Hældningen på kurve= tryk volumen kurve.
- afhænger af lungestørelse, lungevolumen, og overfladespændingen i lungerne.

Ved respirationen uden stemmegivning erinspirationsmuskler fx diapgrama afslappet når ekspirationen indledes. Ved abduccerede stemmegivning er ekspirationen undernormale forhold passiv.Ved stemmegivning er forholdet det:inspirationsmusklerne bevarer deres tonus (spænding) og ekspirationsmusklerkontraherers, så giver det langtsomt efter for ekspirationmusklernes pres. Ekspirationen forlænges: Ved regulerer spændingsforskellen mellemdiaphragma og buemusklerne, så luftstrømmen mod stemmelæberne afpresses ogadminteres tryk og varighed.

Via hjernen (respirationscentret) søgerorganismen at fastholde bestemte værdier af partialrykkene; det er derfornaurligt at den alveolære ventilation og derved frekvensen og dybden af dentotale ventilation styres af disse to partialtryk.Respirationscentret modtager ogsåsignaler fra strækreceptorer i lungerne.De viljemæssige impulser til respirationkommer fra cortex. Respirationscentret sender via rygmarven signaler tilrespirationsmusklerne. Ventilatonen (luftstrømningen ) i dekonduktiv luftveje kan lettes ved at deres diameter forøges; dette sker ved enafslapning af de glatte muskelceller i væggen. Sympatisk stimulation har denne effekt.

Subglottale tryk: bestemmes ved den indbyrdespændingsforskellen mellem diaprgama og abdominalmuskler samt stemmelæberneskompensationssgrad. primært stemmestyrke under stemmelæberne. Måles primært atmosfærisk tryk i cm i vand

Tidalvolumen tv

Inspiratorisk reservevolumen IRV

Vitalvolumen VC

Residualvolumen RV

Respiratorisk reserve volumen ERV

(500-150)*12= 4200 ml

Ved restriktiv lungeinsufficiens ses nedsat complince(lungefibrose)Ved obstruktiv lungeinsufficiens ses øget modstand lufttilstrømningenlungene (astma bronkiole)

FRC

P= 2T/R

P= udspilingstryk

T= spædningen i alveolervæggen

R= alveolerradius

P(pl) og p(alv) er altid i modsætning til hinanden.

De nævntemuskler skal stabilisere columna cervicalis og skulderbæltet, så andre muskler der hæfter på disse områder via deres hæfte på thorax kan løfte ribbenene.
M.trapezius kan fiksere halscolumna
m. rhomboideus kan fiksere scapula og m.subclavius kan fiksere clavicula og costa 1.

Diapharagma
V. cavainferior passerer igennem foramen v. cavae;
- venevæggen og CT bindevæv indvævet
- v. cava inferior udvides under inspiration,
- det øgede tryk i bughulen presse blodet tilbage til hjertet

Spiserøret passerer igennem
hiatusoesophageus;
muskulaturen i diaphragma danner en slynge rundt om spiserøret .

Aorta passerer igennem hiatus aorticus;
- de to crura er stejlt forløbende og vil ved det øgede tryk i bughulen under inspiration lukke passagen uden at afklemme aorta..

•For et konstant antal molekyler (N) og en konstant temperatur (T) gælder;

PV = k og

P1V1 = P2V2

hvor; P = Tryk (Pa) V = volumen (m3)

k = konstant

Tryk større end atmosfærisk tryk er positive, mens tryk mindre end atmosfærisk er negative.
- Hvis P stiger med en faktor 3, falder V med 1/3
- volumen er omvendt proportionalmed tryk,

• Lungevolumener: adskilte værdier

• Lungekapaciteter: overlappende værdier

•Lungensfunktionelle del

•Enalveolusligger i en lille bobbelbeklædt med epitel, der understøttes af en tynd elastisk membran.

–Indeholderfagocytiske alveollæremakrofager.–Totyper epitelceller:

•TypeI pneumocytter medsmå affladede kerner.

•TypeII pneumocytter, somsecernerer surfaktant, derreducerer overfladespændingen i lungerne.

•Hverlunge indeholder over 300 mil. alveoliomgivet af kapillærer.•Alveolesæk:en gruppe på to eller flere alveolisamt deres fælles åbning til alveolerøret.

Udvidelse af lungerne foregår mod en vis elastisk modstand,som afhænger af lungevævets eftergivelighed, sombestemmes af;– Vævets indhold af elastiske bindevævselementer.

– Overfladespændingen mellem beklædningen på alveoleepiteletsoverflade og luften i alveolerne.

• Overflade spændingen tenderer til at gøre overflade arealetmindre i alveolerne.

• 2/3 af arbejdet med at puste lunge op skyldes overfladespænding

•Lungernesoverfladeareal 60-70 m2

•Liggeri hver sin thoraxhalvdel,ophængt bevægeligt ved bronchier,karstilk, nerver, lymfekar og ligamenter.

•Form:kegleformet ved apex(top) og konkav ved basis (bund).

•Lungerne er ved dybe fissurer opdelt i lapper, som hver modtager en stor bronchiegren og en stor arteriegren.

–Højre lunge har 3 lapper;
–Venstre lunge har 2 lapper; en overlap og en underlap.

•Hver lungelap underinddeles i 9-10 bronchopulmonale segmenter, der forsynes af bronchioler
Segmenterne underinddeles i lobuler (alveoler )Forsynes af en bronchiole, et lymfekar, en lille vene (pulmonær) og en arterie (pulmonær)

•Denlukkede sæk, som på hver side indeholder lungen, og hvori lungen underåndedræts-bevægelserne udvider og trækker sig sammen.•Hversæk har to blade, et indre visceraltblad, der som pleura visceralis,beklæder lungen ved lungeroden og går over i et ydre parietaltblad, pleura parietalis,som beklæder thoraxvæggensinderside.
•Bladeneer indbyrdes adskilt ved (væskefilm)cavitas pleuralis,som indeholder pleuravæsken,der danner en tynd film.–Væskeni cavitas pleuralistjener som smørelse ved lungernes konstante bevægelse.
–Trykketi cavitas pleuralis(negativt)er lavere end det atmosfæriske, hvilket letter åndedrættet.resulterer detgør lettere at trække vejret. Blive positiv ved kraftigt nys.

Inspirationsmuskler:

- Diaphragma

- intercostales interni og externi
- sternocleidomasterideus

- pectoralis major og minor

Ekspirationsmuskler:

m. lattismus dorsi
m. obliquus externus, internus og abdomins

m. transversus - rectus abdomins.

Tynd, kuppelformet, danner skillevæggen mellem brysthulen og bughulen.

•Perifere del kødet og centrale del senet.
.

•Den senede centrale del; består af aponeurose ( •Den muskulære del inddeles i 3 dele- udspringer 3 steder
; –pars sternalis(brystbenet): udspringer fra bagsiden af processus xiphoideus.
–pars costalis(lungebenet): udspringer fra de 6 nederste ribbensbruske.
–pars lumbalis (vertebral lænehvivler): den dorsale del, som udspringer med et højre og et venstre crus fra de øverste 3-4 (højre) og 2-3 (venstre) lændehvirvlers corpora (corpus).

•Konveksform overside har i sin midterste del relation til hjertesækken (pericardium).

–Serøsemembran beklæder den frie overflade af hjertet.

–Fibrøsemembran: kegleformet sæk, hvis basis er fæstnet til den forreste ala(vingeformet process) på diaphragma’scentralsene og den nærmest tilstødende del af den venstre, kødede kuppel, samtpå hvirvelsøjlen.

•Konkavunderside beklædt med bughinden. Højre kuppel berører leveren, venstre mavesækken og milten.

Primært inspirationsmuskel: øger vertikal volumen af brystkassen og sammepresser abdominale muskler

•Hiatus aorticus – aorta •Hiatus esophagus(ligger lidt i højre side) –paceerer oesophagus •Foramen venae cavae – passer vores hule vene. v. cavae inferior

- diaphragma - mellemgulvet

- m. intercostales interni

- m. intercostales externi

- m. subcostales

- m. transversus thoracis

- m. levatores costarum

- mm. serratus posterior superior

- mm. serratus posterior inferior

m. trapezius

m. lattimus dorsi

m. levator scapulae

m. rhomboideus

m. pectoralis minor

m. pectoralis major

m. subclavius

m. serratus anterior

m. oblique externus abdominis

m. oblique internes abdominis

m. transversus abdominis

m. rectus abdominis

m. pyramidalis

m. iliacus

m. psoas major

m. psoas minor

m. quadratus lumborum

diaphragma

m. intercostales externi

mm. levatores costarum

m. serratus posterior superior

m. sternocleidomastoideus

m. scaleneus anterior

m. scaleneus medius

m. scaleneus posterior

m. pectoralis major

m. pectoralis minor

m. subclavius

m. serratus anterior

m. intercostales interni

mm. subcostales

m. obliquus externus abdominis

m. obliquus internus abdominis

m. transversus thoracis

m. transversus abdominis

m. rectus abdominis

m. serratus posterior inferior

m. lattimus dorsi

m. quadratus lumborum

minutvolumen = respirationsfrekvens * tidalvolumen