Reading...
Play button
Play button
Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
64 Cards in this Set
- Front
- Back
|
Hvad forstås ved shock ?
|
Definition:
• Utilstrækkelig blod/ilt tilførsel til vævet • Kredsløbskollaps |
|
|
Hvilke typer af shock findes der?
|
• Cardiogent shock
• Hypovolæmisk shock • Hæmorhagisk shock • Vasogent shock |
|
|
Hvordan udvikles shock?
|
• Cardiogent shock udvikles ved hjertesvigt (sjældent hos store husdyr).
• Hypovolæmisk shock udvikles ved væsketab/dehydrering. • Hæmorhagisk shock udvikles ved blodtab/traume. • Vasogent shock udvikles ved primært blodtryksfald som kan opstår ved sepsis, endotoxemi eller anafylaksis. |
|
|
Hvad er de hyppigste årsager til shock i
stordyrsklinikken? |
De hyppigste årsager til shock i
stordyrsklinikken er: 1. Traumer - blodtab 2. Akut abdomen: • Ischæmiske tilstande (incarceration / torsion) • Mave / tarm ruptur • Diarré tilstande 3. Sepsis / endotoksæmi: • Neonatal sepsis |
|
|
Hvad er følgerne af kredsløbskollaps og shock?
|
• Hypovolæmi --> dårlig vævsperfusion --> nedsat ilt tilførsel og ophobning af affaldsstoffer
• Forskydninger i kroppens syre-/basebalance • Forskydninger i kroppens elektrolytbalance |
|
|
Beskriv shockets onde cirkel.
|
• Blodtryksfald --> karkonstriktion --> dårlig blodtilførelse --> stagnationsanoksi (stagnerende iltmangel) --> nedsat venøst tilbageløb --> nedsat minutvolumen --> blodtryksfald.
• Stagnationsanoksi (stagnerende iltmangel) --> systemisk inflammatorisk respons syndrom (SIRS) --> Organsvigt (multipel organ dysfunktion syndrom (MODS)) --> død. |
|
|
Shock opdeles i 3 faser. Hvilken?
|
1. Den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase)
2. Den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase) 3. Den terminale dekompensatoriske fase |
|
|
Beskriv de klinisk shock symptomer under den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase).
|
1. Den kompensatoriske fase (hyperdynamiske fase):
• >15% akut tab af blodvolumen • Nedsat vævsperfusion --> neurohormonelt respons • Takycardi, takypnø, hyperæmiske slimhinder, hurtig CRT, kraftig puls |
|
|
Beskriv de klinisk shock symptomer under den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase).
|
2. Den tidlige dekompensatoriske fase (hypodynamiske fase):
• 30-40% akut tab af blodvolumen • Takycardi, tacypnø, kolde ekstremiteter, forlænget CRT, cyanotiske slimhinder, svag puls, nedsat urin produktion, apati |
|
|
Beskriv de klinisk shock symptomer under den terminale dekompensatoriske fase.
|
3. Den terminale dekompensatoriske fase:
• >40% akut tab af blodvolumen • Bradykardi, blege/grå slimhinder, anuri, somnolens • Ikke responsiv for terapi |
|
|
Nævn 7 elementer i shockbehandlingen.
|
1. Volumenekspansion (allervigtigste)
2. Anti-endotoxinbehandling 3. Antikoagulantia 4. Antibiotika (mindre vigtigt) 5. Vassopressive farmaka (sjældent anvendt) 6. Ilt 7. Glucose og evt. insulin |
|
|
Nævn 4 typer volume expanders (volumenekspansion).
|
• Krystalloider: Isotone opløsninger eller Hyperton saltvand
• Colloider • Plasma • Blod |
|
|
Beskriv kroppens væskerum. Hvordan er de opdelt?
|
Total kropsvæske (60% af kropsvægten) opdeles i 2:
• Intracellulær væske (40% af kropsvægten) • Ekstracellulær væske (20% af kropsvægten) Ekstracellulær væske (20% af kropsvægten) opdeles i 2: • Interstitial væske (15% af kropsvægten): væske uden for cellerne, i vævet. • Intravaskulær væske (5% af kropsvægten):væske der findes i blodcirkulationen. Dette er den eneste væske vi kan påvirke. |
|
|
Hvad er forholdene mellem plasma, interstitielvæske og intracellulærvæske?
|
5% plasma
15% interstitielvæske 40% intracellulærvæske |
|
|
Hvilken forskel er der mellem ungdyr og voksendyr i forbindelse med væskerum?
|
Ungdyr har mere væske indenfor cellerne (intracellulærvæske).
|
|
|
Beskriv kræfterne involveret i væskeforskydninger.
|
1. Passive mekanismer:
• Osmotiske/onkotiske kræfter: fordeling af elektrolytter og proteiner. • Hydrostatiske kræfter: fordelingen af vand. • Elektrostatiske kræfter: fordeling af positive og negative ladninger. 2. Aktive mekanismer: • Elektrolytter: energikrævende ion kanaler, hvor Na+ /K+ pumpen er den mest betydende. • 1/3 af kroppens samlede energiomsætning. |
|
|
Hvordan reguleres det intravaskulære volumen?
|
Det intravaskulære volumen reguleres ved Starlings lov:
Det intravaskulære volume = osmotiske kræfter x hydrostatiske kræfter. Det er ligevægten mellem de osmostiske kræfter og hydrostatoske kræfter som holder væsken inde i karrene. |
|
|
Væsketab kan forekomme på 2 måder, hvilken?
|
Væsketab kan forekomme som:
1. Et ydre væsketab: • Væsken tabes til omgivelserne • F.eks diarré, svedudbrud eller blødning 2. Et indre væsketab: • Væsken sekvestreres internt • F.eks til mave-tarmkanalen eller bughulen |
|
|
Fra hvilken væskerum tabes væske ved akut væsketab?
|
Akut væsketab sker næsten udelukkende fra ekstracellulærvæsken.
Ligevægt mellem interstitielvæske og intravaskulærvæske sker på 30-60 min. |
|
|
Hvorfra mobiliseres væske ved længerevarende lidelse som medfører væsketab?
|
Ved længerevarende lidelser mobiliseres også væske fra intracellulærvæsken.
Ligevægt tager op til 24 timer. |
|
|
Hvilke egenskaber har betydning for en infusionsvæskes evne til at give en varig forøgelse af det intravaskulære volumen?
|
Molekylernes størrelse (onkotiske egenskaber).
|
|
|
Hvad er pH'ens normal værdi i blodet.
|
Normal pH i blodet er ca. 7,4 (7,35-7,45).
|
|
|
Hvordan reguleres pH'en i blodet?
|
Regulering af blod pH sker via:
• Blodets buffersystemer (primært i erytrocytterne): bikarbonat (HCO3-), fosfat (PO4--), plasmaproteiner og hæmoglobin • Respirationsvejene (vejrtrækning øges eller skinkes) • Nyrerne |
|
|
Hvad betyder standard base exces (SBE, cBase (Ecf)c) ? Hvad beregnes det ud fra?
|
Den mængde base (bikarbonat), der skal bruges for at titrere pH tilbage til normal.
Et forsimplet, men klinisk anvendeligt, udtryk forforskydninger i syre-base balancen. Beregnes ud fra pH og pCO2 i blodet. |
|
|
Hvad er normal værdier for pCO2 (venøst), bikarbonat (HCO3-) og cBase (Ecf)c i blodet?
|
• pCO2 (venøst): 40-46 mmHg
• Bikarbonat (HCO3-): 23.32 mmol/L • cBase (Ecf)c: -2 til +2 |
|
|
Når taler man om en respiratorisk acidose?
|
pH < 7.35 (plasma pH er lav)
CO2 > 45 mmHg Den primær forstyrrelse er forhøjet pCO2 i blodet. Kompensation: øget renal syreudskillelse med øget serum bikarbonat. |
|
|
Når taler man om en metabolisk acidose?
|
pH < 7.35 (plasma pH er lav)
HCO3 < 22 mmol/L Den primær lidelse er nedsat bikarbonat i blodet. Desuden ses øget laktat, hypo Na og hyper Cl. Kompensation: hyperventilation med resulterende lav pCO2. |
|
|
Når taler man om en respiratorisk alkalose?
|
pH > 7.45 (plasma pH er høj)
CO2 < 40 mmHg Den primær forstyrrelse er nedsat pCO2 i blodet. Kompensation: nedsat renal syreudskillelse med nedsat serum bikarbonat. |
|
|
Når taler man om en metabolisk alkalose?
|
pH > 7.45 (plasma pH er høj)
HCO3 > 30 mmol/L Den primær lidelse er forhøjet bikarbonat i blodet. Desuden ses hyper Na, hypo Cl og hypo Albumin. Kompensation: hypoventilation med resulterende stigning i pCO2. |
|
|
Hvad betyder mixed syre-base forstyrrelser?
|
2 eller flere forskellige primære årsager til syre
base forstyrrelser. F.eks. både diarré med tab af HCO3- (metabolisk acidose) og underudviklet lungefunktion eller dehydrering med forhøjet CO2 (respiratorisk acidose), så er der tale om en ”mixed-acidosis” tilstand. |
|
|
Hvad er mixed syre-base forstyrrelser ofte kendtegnet ved?
|
Mixed syrebase forstyrrelser er ofte kendetegnet ved:
• pH er sjældent korrigeret til normal. • pH kan være forskudt i modsat retning i forhold til primær lidelsen. • Ved en normal primær kompensation følger både HCO3- og CO2 samme retning. • I en mixed vil de ofte bevæge sig i modsatte retninger af hinanden. |
|
|
Nævn nogen årsager til hypokalæmi.
|
Årsager til hypokalæmi:
• Diarré • Kraftig sved • Væsketerapi > 48 timer • Anoreksi i flere dage • Refluks • Nyrelidelser Behandling: suppler med KCl (20mEq/L) til IV eller PO væske ved K+ < 3,0 mmol/L |
|
|
Nævn nogen årsager til hyperkalæmi.
|
Årsager til hyperkalæmi:
• Blæreruptur hos føl Behandling: • Giv NaCl (ikke ”Ringers”) • Suppler evt med Ca++, glucose og HCO3 for at trække K+ ind i cellerne |
|
|
Nævn nogen årsager til hypocalcæmi.
|
Hypocalcæmi (<1mmol/L)
• Kolik • Transit tetani • Akut nyresvigt • Blister beetle toxicity • Rhabdomyolysis • Iatrogenic: Lasix (furosemide) |
|
|
Nævn nogen årsager til hypercalcæmi.
|
Hypercalcæmi (>1,8 mmol/L)
• Sjældent • Nyredysfunktion • Giv furosemide, diuresis |
|
|
Hvad er normal værdien for laktat i blodet.
|
Normalt er laktat koncentrationen i blodet lav.
Normalt <2 mmol/L. |
|
|
Når stiger laktat koncentrationen i blodet?
|
Stiger ved vævshypoxi :
• Dehydrering / dårlig vævsperfussion • Tarmstrangulationer/ tarmbetændelse |
|
|
Hvad kan laktat målinger bruges til?
|
Laktat er et vigtigt parameter for at vurdere hvor alvorlig dehydreringen er, hvor alvorlig koliken er og det siger også noget om prognosen. Jo højere laktat, jo dårligere prognose.
Gentagne målinger kan bruges til at følge effekt af væskebehandlingen. |
|
|
Hvordan vurderes væske- og syrebase-status hos en patient?
|
Vurdering af væske- og syrebase-status baseres på den kliniske undersøgelse:
• Almentilstand • Slimhinders farve og fugtighed • Kapillærfyldningstid • Hudelasticitet • Øjnenes placering • Puls (frekvens og styrke) • Respiration • Temperatur (rektal og perifer) - temperaturen falder hos heste der er på vej i shock |
|
|
Hvilken kliniske tegn ses ved dehydrering?
|
Klinisk tegn ved dehydrering:
• Indsunkne øjne • Nedsat hudelasticitet (hudtugor) |
|
|
Hvordan vurderes vævsperfusionen hos en patient?
|
Vævsperfusionen vurderes ved at se på slimhinderne (normale, blege, cyanotiske).
|
|
|
Hvilken blodparameter kan bruges til at vurdere væske- og syrebase-status hos en patient?
|
Laboratorie:
• Hæmatokrit (Ht, PCV) • Plasmaprotein (PP, TP) • Elektrolytter • Blod pH • SBE (standard base excess) • CO2 og HCO3 • Laktat |
|
|
Hvilken parameter bruges til at vurderer graden af dehydrering?
|
• Hudtugor
• Slimhinders fugtughed • Kapillær fyldningstid • Øjnes placering • PCV (packed cell volume = hæmatokrit) • TP (total protein) • Puls frekvens |
|
|
Beskriv de 3 grader af dehydrering.
|
Mild dehydrering (4-6%)
• Hudtugor 1-3 sek • Fugtige slimhinder • Kapillærfyldningstid 1-2 sek Moderat dehydrering (7-9%) • Hudtugor 3-5 sek • Klistrede slimhinder • Kapillærfyldningstid 3-4 sek • Forøget PCV, TP og pulsfrekvens Svær dehydrering (>10%) • Hudtugor >5 sek • Tørre slimhinder • Kapillærfyldningstid >4 sek • Meget forøget PCV, TP og pulsfrekvens • Apatisk, kolde ekstremiteter |
|
|
Hvordan estimeres væskebehovet hos en dehydreret patient?
|
1. Erstatning af væsketab:
• % dehydrering (10% --> 0.10) x kropsvægt (kg) 2. Væskebehov til vedligehold: • 50-60 ml/kg/døgn (50 ml --> 0.05 x kropsvægt (kg)) 3. Erstatning af fortsat væsketab: • Typisk tæt på vedligeholdelses (samme tal som overstående punkt) behovet |
|
|
Nævn fordele og ulemper ved de 3 forskellige administrationsruter for væske i forbindelse med væsketerapi.
|
Intravenøs (I.V.).
• ”Route of choice” i intens iv terapi • Dyrt Subkutan (S.C.). • Neonatale patienter • Begrænset volumen • Langsom absorption Peroral (P.O.). Husk! det kan være et godt alternativ. • Billigt – stiller små krav til væskens sterilitet og sammensætning • Patienten skal kunne tåle og absorbere p.o. væske • Ikke tilstrækkeligt i intensiv terapi • Max. Volumen: 8 l til hest (ellers springer ventriklen da heste ikke kan kaste op) og 20 l til kvæg |
|
|
Hvilken er de hyppigste anvendte væsketyper?
|
Hyppigt anvendte væsketyper:
• Rent vand (evt. tilsat elektrolytter) (ved p.o) • Krystalloider • Kolloider • Plasma • Fuldblod |
|
|
Nævn nogen isotone krystalloider som kan bruges til væsketerapi.
|
• Ringer laktat/ringer acetat
• Ringer klorid • 0,9 % NaCl |
|
|
Nævn fordele og ulemper ved brug af isotone krystalloider til væsketerapi.
|
Fordele:
• De fleste præparater (f.eks Ringer laktat/acetat) er balancerede. Dvs. de har en sammensætningen, der modsvarer plasma mht. elektrolytter og bufferkapacitet • Der kan suppleres med specifikke elektrolytter ved forskydninger i elektrolytbalancen • De kan gives hurtigt og i store mængder. Ulemper: • Giver kun kortvarig volumen ekspansion (kun ca. 20% af det infunderede volumen er tilbage i blodbanen 1 time efter indgift) |
|
|
Hvilken isotone krystalloider kan bruges ved acidose?
|
Ved acidose bruges:
• Ringers laktat/acetat • Natriumbikarbonat (NaHCO3) (ved ph<7,1 efter rehydrering) |
|
|
Hvilken isotone krystalloider væsker kan bruges ved alkalose?
|
Ved alkalose bruges:
• Ringers klorid • NaCl • Ammoniumclorid (NH4Cl) |
|
|
Nævn en hyperton krystalloid som kan bruges til væsketerapi.
|
• 7,5% NaCl
|
|
|
Nævn fordele og ulemper ved brug af hypertone krystalloider til væsketerapi.
|
Fordele:
• Trækker væske ind i blodbanen fra intracellulærrummet • Giver en hurtig volumenekspansion på 2-4 gange det infunderede volumen • Mindsker ødem tendensen Ulemper: • Volumen ekspansionen er kortvarig og bør pfølges af isoton væsketerapi (10L isoton væske pr L hyperton Nacl) • Kvæg tilbydes vand el. pumpes med 20L vand PO • Bør kun anvendes i forbindelse med akut hypovolæmi |
|
|
Nævn fordele og ulemper ved brug af kolloider (plasmaekspandere) til væsketerapi.
|
ordele:
• Refordeles kun i mindre grad og giver dermed en længerevarende volumenekspansion (ca. 24 timer) • Relativt små infusionsvolumener nødvendigt Ulemper: • Kan udløse overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock) • Kan forårsage øget blødningstendens • Pas på overdosering • Gør blodet ”fedtet” og er derfor mindre egnede forud for kirurgiske indgreb • Dyrt |
|
|
Nævn fordele og ulemper ved brug af plasma til væsketerapi.
|
Fordele:
• Kan ligesom syntetiske kolloider holde væske i blodkarrene pga indeholdet af store molekyler (proteiner) • Har desuden negativt ladede molekyler der også holder på vandet • Anti-inflammatoriske proteiner • Koagulationsfaktorer • Antistoffer (neonatale dyr med inkomplet passive transfer) Ulemper: • Dyrt (hvis det købes færdigt) • Svært at få adgang til doner • Risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock) • Tids-, mandskabs- og udstyrskrævende • Smitterisiko |
|
|
Når bruges fuldblod i forbindelse med væsketerapi?
|
• Ved akut fald i PCV til <20%
• Ved kronisk lav PCV <14% |
|
|
Nævn fordele og ulemper ved brug af fuldbold til væsketerapi.
|
Fordele:
• Den bedste behandling af blodmangel • Giver varig volumenekspansion • Blodtransfusioner hos kvæg og hest er relativt sikkert (der ses sjældent hypersensitivitets reaktioner) Ulemper: • Der findes bedre præparater til behandling af syre-/base forstyrrelser samt væske- og/eller elektrolytmangel • Svært at få adgang til doner • Risiko for overfølsomhedsreaktioner (anafylaktisk shock) • Tids-, mandskabs- og udstyrskrævende • Smitterisiko |
|
|
Hvor mange liter blod kan man tappe fra en donor på 500kg?
|
10 L
Man kan tag 20% af en donors blod. |
|
|
Hvad kan man gøre for at mindske risikoen for anafylaktisk reaktion på blodtransfusion?
|
Langsom infusion
NSAID/steroid før transfusion |
|
|
Hvilke(n) væske(r) giver en den største og mest varige forøgelse af det intravaskulære volumen?
|
1 l plasma
1 l Voluven (10 % hetastarch, kolloid) - kolloider bliver i blodet i 24 timer. |
|
|
Når udvikles shock?
|
Shock udvikles ved utilstrækkelig blod/ilt tilførsel til vævet.
|
|
|
Hvad er det vigtigste mål i shockbehandlingen?
|
Opretholdelse af det cirkulatoriske volumen i form
af væsketerapi er det vigtigste i shockbehandlingen. |
|
|
Hvilken væsker er vigtige i shockbehandling?
|
Kolloider og koncentreret NaCl vigtige i shockbehandling.
|
|
|
Hvordan kan elektrolyt og syrebaseforstyrrelser korrigeres/justeres?
|
Elektrolyt og syrebaseforstyrrelser korrigeres/justeres ved langvarig væsketerapi.
|
